I eventyrets hule
                   Af  EDITH RASMUSSEN - Foto: LARS KRABBE
                  edith.rasmussen@jp.dk
 

                  Eventyrcaféen på Christiania er et kulturelt åndehul for
                  både for børn og voksne. Som på alle andre steder i
                  fristaden er man selv med til at fastlægge rammerne.

                  Det er søndag eftermiddag, og boderne i Pusherstreet har
                  slået skodderne fra. På udstillingstavlerne ligger diverse
                  former for "stærk tobak". Den hjemmedyrkede hamp hænger
                  fra kroge i loftet, og flere af de tilstedeværende ligner nogen,
                  der har afprøvet varerne.

                  Inde i mit hoved er jeg ved at finde pædagogiske forklaringer,
                  hvis ungerne skulle spørge. Men de har mere travlt med at
                  holde øje med de store hunde end undre sig over det relativt
                  smalle udvalg i de mange udsalgsboder. Desuden er de også
                  bevæbnet med hver sin "Maxi"-is fra købmanden og har
                  derfor lige nu ikke antennerne ude efter mere søndagsguf. Min
                  bekymring var overflødig og børnenes barnetro intakt, da vi
                  åbnede døren ind til Eventyrcaféen.

                  Og trådte ind i en anden verden.

                  Christianias børneteater beskrives bedst som en hule.
                  Dagslyset er holdt udenfor, men projektører og lamper
                  oplyser de farvestrålende dekorationer og får blomsterne i
                  loftet til at lyse.

                  Midt i rummet hænger en hængekøje og kalder på ungerne,
                  der lynhurtigt har smidt støvler og jakker og vil gynges.

                  Når man ligger ned, kan man se den farvestrålende drage i
                  loftet og slangen, der slynger sig op ad en stolpe.
                  Hængekøjens anden stolpe er et kunstfærdigt udskåret
                  fabeldyr, som - får vi senere at vide - stammer fra den gamle
                  christianit og billedkunstner Bent, der i 1979 blev
                  børneteatrets første leder.

                  På opdagelse

                  Henne i hjørnet sidder Nulle og laver hånddukker. Væggene
                  er dækket af dukker, og nye kommer stadig til Nulles
                  samling. Hun er alene og bliver glad for at få selskab.
                  Fremmødet i Eventyrcaféen svinger meget, siger hun. Nogle
                  dage er der næsten fyldt op, mens nogle weekender spænder
                  stille af som denne dag.

                  Vi køber en kop kaffe (går uden om chokoladekagen, der
                  ellers ser virkelig lækker ud) og økologisk saft til børnene og
                  slår os ned, mens drengene går på opdagelse.

                  Det er altid spændende at se, hvordan man kan bruge et nyt
                  sted, og der er meget at kigge på her, hvor der rundt langs
                  væggene er udstilling af fremmedartet legetøj.

                  Da børnene beder om papir og farver, hiver Nulle det frem
                  fra hylden. Senere tryller hun også noget ler frem, som begge
                  drengene kaster sig begærligt over. Nulle fortæller, at det er
                  et tilfælde, at hun har ler. Det stammer faktisk fra jul og er det
                  sidste i pakken.

                  Nulle er uddannet pædagogmedhjælper, men det kan hun
                  ikke bruge til noget her, hvor det hele drejer sig om
                  spontanitet og kreativitet. Hver anden weekend sidder hun
                  her og hjælper børn, der gerne vil lave dukker. Og da en
                  nordmand træder ind med to syvårige piger, får vi syn for
                  sagen. Det er lige noget for dem. De klistrer pels og hår og tøj
                  sammen, sætter øjne på og får deres helt egen dukke frem af
                  de fremlagte materialer.

                  Scene, café og værksted

                  Så dukker Anders Shagembe Jørgensen op med sin lille
                  datter Marie. Hun er to år og kravler straks op på Nulles
                  skød og hjælper hende med den langhalsede struds, der har
                  fået kunstfærdige fjer på.

                  Anders Shagembe Jørgensen er også én af drivkræfterne bag
                  Eventyrcaféen. Han er formand for børneteatrets syv mand
                  store bestyrelse, og hver anden uge er det ham, der står for
                  underholdning og aktiviteter. For ca. tre år siden
                  reorganiserede man børneteatret og skabte cafékonceptet,
                  der favner både scene, café og værksted.

                  »Idéen er, at der skal være plads til, at forældre og børn laver
                  noget sammen. I hverdagen er vi isolerede i hver vore
                  grupper, men her kan man arbejde i værkstedet sammen, eller
                  deltage i sange og fortællinger sammen. Her skaber vi nogle
                  fælles referencerammer.«

                  Afrikansk dans og legetøj
 

                  Anders har i snart 20 år optrådt med afrikansk trommedans
                  og afrikanske fortællinger ude omkring i daginstitutioner og til
                  festivaler. Faktisk lige siden han som ganske ung var på
                  sommerlejr med Mellemfolkeligt Samvirke og så en flok
                  voksne blegansigter danse rundt til afrikanske trommerytmer.
                  Fascinerende og komisk på samme tid, husker han.

                  »Efter et par dage fik jeg taget mod til mig, og så var jeg
                  simpelthen solgt. Det gik lige i blodet,« siger han.

                  Siden er det blevet til tre kulturudvekslingsture til Tanzania,
                  hvor han i 1987 tilbragte fire måneder i en landsby hos
                  Sukuma-stammen for at lære deres rituelle danse nærmere at
                  kende.

                  I 1995 resulterede en Afrikafærd i, at han i dag er tanzaniansk
                  gift. Hans kone er danser og tager rundt med en professionel
                  tanzaniansk dansetrup. Selv arrangerer han workshops og
                  foredrag, temaprojekter og udstillinger af verdenslegetøj.
                  Egentlig var der tale om genbrugslegetøj fra Afrika, som han
                  havde taget med hjem fra sine rejser. Men efterhånden er
                  interessen vokset til at inddrage legetøj fra hele verden.

                  Noget af legetøjet er udstillet her i Eventyrcaféen, andet har
                  han i sin "magiske kuffert", som han tager med rundt til
                  inspiration på sine workshops. Også dem, han har hver anden
                  weekend her i Eventyrcaféen.

                  De weekender, hvor Anders bestyrer Eventyrcaféen, starter
                  han altid med afrikansk trommedans for børn og voksne. Det
                  er det eneste, som er fastlagt på forhånd. Ellers er der
                  fortællinger og genbrugsværksted i den rækkefølge, det
                  passer de tilstedeværende børn.

                  Arbejdet i Eventyrcaféen er gratis og frivilligt. De to ildsjæle
                  tjener kun det, der er i "hatten", når dagen er omme. Dog
                  tager Anders entré på 30 kroner til den afrikanske
                  trommedans.

                  Der findes en bagvej

                  Vi når lige at få en afrikansk fabel med om, hvordan løven
                  lærte at brøle, inden vi lægger alle vore mønter i "hatten" og
                  bevæger os ud af hulen til vandpytterne og de store hunde.
                  Og i øvrigt opdager, at man kan tage "bagvejen" hen til
                  børneteatret (fra Refshalevej), hvis man ikke er tryg ved at
                  trække ungerne gennem Pusherstreet.

                  Hjemme på reolen står nu en lerelefant med vinger og vidner
                  om, at alt kan lade sig gøre, hvis blot der er nogen, som tror
                  på det.
                 - - -   - - -   - - -
                  Børneteatret har åbent hver lørdag og søndag mellem kl. 12
                  og 17. Afrikansk trommedans dog kl. 11-11.50 i lige uger.

                  I lige uger har Anders Shagembe Jørensen workshops med
                  afrikansk trommedans, fortællinger og værksted med
                  genbrugslegetøj.

                  I ulige uger sidder Nulle og laver hånddukker og giver måske
                  en forestilling i dukketeatret, der også er åbent for børnenes
                  egne forestillinger.