Se mere på hjemmesiden: www.shagembe.dk

 

 INDHOLDSFORTEGNELS

 
1.  Forord (Synopse)
2.  Problemformulering
3.  Emneafgrænsning
4.  Metode
5.  INDLEDNING - Hvad skal vi med håndens arbejde i en åndens verden
6.  Fysisk aktivitet i en boglig verden
7.  Sanse- & værkstedsoplevelser i den pædagogiske verden 
8. VERDENSLEGETØJ
8a) Afrikansk legetøj
8b) Genbrugslegetøj
8c) Håndlavet & hjemmelavet legetøj
8d) Kategorisering af legetøj
9. Gennemgang af de mest ANVENDELIGE HOVEDGRUPPER af traditionelt legetøj
9a) Motorisk legetøj
9b) Bolde
9c) Snurre-effekter
9d) "Trille-værk"
9e) Skalamodeller
9f) Dukker & figurer i varierende materialer
9g) Lydeffekter (ustemte)
9h) Instrumenter (evt. med fastlagte toner)
10. Afrikansk & dansk børnefantasi
11. Legetøjsværksted i danske børneinstitutioner
11.1 - Hvorfor er det så svært ?
11.2 - Hvorfor er det ikke så svært ?  a), b), c), d) & e)
12.  PRAKTISKE ANVISNINGER & TIPS
Generel introduktion og forklaring af anvendte begrebet
12a) Navn på legetøjet
12b) Inddeling i emner, hoved- & undergrupper
12c) Grundform & variationer
12d) Voksenstøtte
12e) Virker det nu også
12f) Når man saver i plast
12g) Når snor skal gennem små huller
12h) Når der skal arbejdes i cykelslange
12i) Værktøj
12j) Grundregler ved værkstedsaktiviteter
12k) Farlige aktiviteter og særlige sikkerhedshensyn
13. Motivation af børn & unge
14. Forslag til motoriske lege med eksempler fra de anviste forslag
15. Forslag til temaoverskrifter for legetøjs- & værkstedsprojekter
16. Litteratur om værkstedsaktiviteter med traditionelt legetøj
17. INSTRUKTION til FREMSTILLING & brug af traditionel legetøj
Lydeffekter & instrumenter: 
17.1: Bladblæser (saxofon, klarinet, skalmeje)
17.2: Overtonefløjte
17.3: Horn
17.4: Kazoo (resonans-instrument)
17.5: Rasleinstrument (m. kapsler)
17.6: Maracas (rasleinstrument af plastbøtter)
17.7: Sving-fløjte
17.8: Sving-harpe
17.9: Sving-træ
17.10: Fløjter - (stempel- & vand-trille-fløjte)
  Motorisk legetøj - bevægelses- & behændigheds-legetøj:
17.11: Spring-træ - Indianernes "Hoppende Tudse”
17.12: Bold af plastposer (fra Tanzania)
17.13: ”Rør-slangebøsse” (fra Tanzania)
17.14: Trillebånd på flere måder
17.15: Trilleværk - motorcykler (fra Tanzania)
17:16: Trillevrk - Trille-propel - "helikopter"
  Figurer (bevægelige):
17.17: Dansedukke (”Afrikanske rumpedansere” - to dukker der danser)
17.18: Kolbøtte-akrobat
17.19: Klatredukke (Fra Kenya)
17.20: Lege- & "påkldnings-dukker" (af tuschpenne, kork, kobbertråd mm.)
17.21: Trille-dyr med elastik-optrk
  Snurre-effekter:
17.22: Hånd-Yoyo (fra Tanzania)
17.23: ”Trylle-propel”
17.24: ”Tippetop” (snurretop der står på hovedet)
17.25: Snurretoppe
18. Konklusion  - Institutions-verdenen og de mange intelligenser
19. Kildefortegnelse
20. Bilag  - Div. foto fra flere Verdenshjørner:
1) Stenslynge  fra Tanzania.
2) Rør-slangebøsse fra Tanzania.
3) Alverdens trilleværk
4) Optog med Genbrugsinstrumenter.
 Forslag til temaoverskrifter for legetøjs- & værkstedsprojekter:
- Børneforstillingen : ”Den Magiske Kuffert”
- Oplevelsesrum - ”Bosted, Leg & Liv fra Afrika”
- Afrika-uger med genbrugsvrksted i en børnehave - program
- Juleshow m. traditionel legetøj & fortlling
 Div. referencer & udtalelser: Fra børnehave 1),  fra Forum 2), & fra Sommerlejr 3)

 

 
Traditionelt legetøj
 Praktisk anvendelse

af Anders Shagembe Jørgensen

 

 

Afsnit 1.               FORORD  (Synopse)  

   Ved første øjekast kan det se ud som om, der i vores samfund er en stor bevidsthed om, hvor vigtig leg, kreativitet og sanse-motoriske udfoldelser er for vores trivsel og børns udvikling.
   Den teoretiske forskning har belyst, hvorledes vi består af flere intelligenser, eller kompetencer, som kun kan udvikles i et samspil - kompetencerne indbyrdes og i et samspil med omgivelserne.
   Vores kultur & fritidsliv har længe betonet fysiske & kreative aktiviteter, på det seneste er selv erhvervslivet begyndt at tage musiske, kreative & sanse-motoriske aktiviteter mere alvorligt. Både som salgsvarer og som værktøj i management og team-building.
   I den pædagogiske verden er erfaringer med at give børnene kreative & musiske helheds oplevelser - med udfordringer inden for et bredt spektre af kompetencer - heller ikke ny.  Vigtigheden heraf er heller ikke til diskussion. Og der er rigelige med positive praktiske erfaringer, med musiske & kreative projekter, ikke mindst i forhold til de (bogligt) marginaliserede.
   Jeg har gennem en omfattende pædagogisk praksis med legetøj & værkstedsaktiviteter erfaret at de positive erfaringer, man normalt tillægger musiske aktiviteter som musik, drama, bevægelse og billedkunst i pædagogisk arbejde, i lige så høj grad bør tillægges mange af de legeaktiviteter og den kreative værkstedsproces, som er en uadskillelig del af traditionel legekultur.
   At udtænke en konstruktion - forme et materiale - sætte noget sammen  - og få det til at virke.  Det er et eksistentielt menneskeligt behov. - Og når produktet er færdigt, at styre, løbe, ramme, konkurrere og samarbejde, er også fundamentale menneskelige aktiviteter. Vi bør krve udviklingsgaranti for vores børn - alle har behov, og vi har en ret til i vores opvækst, at gøre os erfaringer med at skabe, bygge, at prøve os frem, afprøve teknikker & materialer - at lege.  Det kan ikke kan undværes i opbygningen af vores fysik og vores sanse-motoriske, rumlige, sproglige, logisk matematiske og vores sociale kompetencer  - Vores personlighed
   Men jeg har alligevel erfaret, at der i mange børneinstitutioner (og ikke mindst i folkeskolen), enten er direkte modstand eller har meget dårlige rammer for værksteds- & legeaktiviteter, som nedfører højlydt, voldsom og grovmotorisk udfoldelse, som jo ofte er en vigtig del af børnenes egen leg. Men det er mit håb at det er noget der kan ændres meget på, ved at øge bevidstheden om det. Da mange godt kan se, at nogle børn virkelig har behovet
   Legens verden er stor, og jeg  har valgt at begrænse mig til traditionelt legetøj (Verdenslegetøj), og de aktiviteter der er knyttet dertil - dvs. fremstilling & brug, da jeg synes at det ikke er beskrevet særligt fyldestgørende mht. praktisk anvendelse i den tilgngelige litteratur.
   Den traditionelle legekultur - det der selvstændigt trives mellem børn & unge, det de selv giver videre til de efterfølgende generationer.  Det kendes især af ældre mennesker. Det er en kultur der er på vej ud.  Den er selvfølgelig trængt af kommercielt legetøj & mediekultur, men den er især trængt pga. institutionskulturen, der i skoler & børne-institutioner (ud fra praktiske, økonomiske & pædagogiske argumenter) deler børnene op, og adskiller de forskellige aldersgrupper - "Aldersmssig Apartheid". Herved kan de traditionsbundne lege & påfund ikke længere gives videre til de yngre generationer.
   Jeg ser traditionel legekultur som pædagogikkens Grimme Ælling eller Klods Hans som uforskyldt har fået sat sit lys under en skæppe. Da man i sin tid startede skoler & børneasyler, har både menneskesyn & ressourcer været et andet end nu. Det var ikke realistisk muligt at inddrage børnenes egen legekultur i institutionens rammer, og det var heller ikke meningen. De kom jo netop for at lærer dét, de ikke kunne lærer i deres egen leg (og for at blive opbevaret & tilpasset).  Den gang manglede børn ikke en fysiske, kreative og selvstændig legekultur, men boglig viden. Nu er det nærmest omvendt, nu er det  legen, der er i underskud.
   Nogen børn har det som Klods Hans, der kom på bølgelængde med prinsessen & fik det halve kongerige. De forvandler sig som ællingen til en svane, når de endelig får lov til at prøve kræfter med det de nu er gode til eller har behov for - en kendt socialpædagogisk effekt.
   Derfor er jeg overbevist om at man i den pædagogiske verden - selv i en postmoderne & teknologisk tid, kun kan forvente positive resultater ved at inddrage legeaktiviteter fra Den 3. Verden og Den 4. Verden  (= stammekulturer)..
   Her i specialet er anvist konkrete forslag og praktiske råd & tips til:  - Hvad man kan lave, - Hvem man kan lave det med, - Hvordan man laver det,  - Og hvordan det bruges, suppleret med instruktionstegninger og oplysninger relevante for værkstedsaktivitet med mange og fhv. små børn (materialer, værktøj, hjælpe- & sikkerhedsforanstaltninger).
   Der er mindst 25 forslag til legetøj i kategorierne: (Grov)motorisk legetøj; Snurre-effekter, Figurer & dukker; Lydeffekter & Instrumenter. Der er noget for en hver smag, fra alle Verdenshjørner og for alle aldersgrupper fra 4 år og op. Effekter som også efter endt fremstilling, kræver en fortsat aktiv sanse-motorisk indsats at bruge.  

afs. 2                                           Problemformulering
   At anvise praktiske og konkrete metoder til at anvende traditionelt legetøj & værkstedsaktiviteter i danske børneinstitutioner.

afs. 3                                            Emneafgrænsning

 ”Traditionelt legetøj  - praktisk anvendelse”.
Både ordet traditionelt og legetøj er meget brede betegnelser.
   ”Legetøj” er også et meget vidt og flydende begreb.  For børn (og voksne) i den rette alder, er alt legetøj.  Jeg vil nu begrnse mig til effekter, der er fremstillet, eller tilpasset (som i tilflde med genbrugslegetøj) med leg for øje.  Men ikke købt, jeg vil kun beskftige mig med det legetøj som børn & unge selv kan lave, og i generationer har lavet, og givet videre til hinanden.
   Med ”traditionelt” menes legekultur som videre gives fra generation til generation, fra den lidt ældre aldersgruppe til dem der er lidt yngre  - Det man lærer af søskende, kammerater, og ind i mellem, de ældre generationer. Det er ikke industrielle & kommercielt fremstillede produkter, eller færdigheder undervist i skole & institutioner.  Det lever af sig selv, når betingelserne er til stede.
  Mine kilder skal bl.a. være 3. & 4. Verdens kulturer, og vores egen fortid, såvel som nutidige erfaringer inden for området.  Jeg vil kun inddrage forskning & teoretisk viden i den udstrækning at det giver en nødvendig & øget forståelse af emnet.
  I undertitlen ”praktisk anvendelse”, er der en dobbelthed.  Jeg vil især koncentrere mig om legetøj, som har en anvendelsesmulighed – som kan noget. F.eks. ikke skalamodeller, der blåt fungere som samler- eller udstillingsgenstande. Det skal kunne bruges til noget, også når det er færdig fremstillet. Det kan være legetøj der udfordre de grov- eller finmotoriske evner, bruges til et spil eller som har en sjov eller fantasifuld mekanisk, visuel eller auditiv effekt.
   Kort sagt, jeg vil (hovedsagelig) afgrænse emnet til legetøj der i fremstilling & brug stiller sanse-motoriske udfordringer.
   Med den anden side af ”praktisk anvendelse” mener jeg,  at denne opgave ikke kun skal være nogle teoretiske overvejelser om emnet, men først og fremmest en hjælp til ”praktisk anvendelse af traditionelt legetøj" i skoler & institutioner – dvs. idekatalog, instruktioner i fremstilling & brug, værkstedstip & projektforslag, som kan anvendes i pdagogisk arbejde med børn.
   Jeg vil heller ikke kunne undgå at komme ind på nogle af de overvejelser & faktorer, der har betydning for anvendelsen af traditionel legekultur i danske institutioner.

afs. 4                                                   Metode
   Min metode vil hovedsagelig tage udgangspunkt i min store pædagogiske praksis, og flere års selvstudie og informations- & effekt-indsamling inden for området. Jeg vil benytte denne samling, men også sammenholde den med noget der ellers er publiceret af populistisk såvel som faglig karakter, ud fra en kritisk vurdering af deres praktiske anvendelighed.
 

afs. 5                                                INDLEDNING

Hvad skal vi med håndens arbejde i en åndens verden

   Hvorfor i det hele taget beskæftige sig med traditionel kultur i disse postmoderne tider, hvor elektronik & IT er inde i en rivende udvikling som ikke mindst involvere vores børn & unge ???  …Er det udtryk for en gammeldags maskinstormer-holdning ?

   Først vil slå fast at denne rapport IKKE er ment som en resultat af modstand eller fornægtelse af de nye opfindelser og deres muligheder. Jeg benytter det selv meget, også i samværet/-arbejdet med egne og andres børn.

   Vi har en kultur hvor mere og mere tid går med udfoldelser der bygger på (med en frase) fremmedgørende aktiviteter.  Der er i det moderne samfund, flere & flere distancerende hjælpemidler mellem personen / sanserne / fysikken og materialet / processen / modspilleren.  – kommunikationen bliver, med et engelsk udtryk ”faceless” (uden øjen/krops-kontakt - mail, chat, mobil, television mm.) – Sanserne pakkes ind og omgivelsernes påvirkninger dulmes med heitek overlevelsesudstyr, airkonditionerede transportmidler, lufttætte huse og hvid støj. Hvad end denne udvikling er god eller dårlig, tror jeg at det håbløst at prøve at stemme imod.  Det tror jeg nu heller ikke der er grund til.  Vi har stadig et stort behov for at bruge alle vores kompetencer.

  Samtidig med at informationsteknologien er nået ud til almindelige mennesker, har modsat rettede tendenser med øget interesse for, håndarbejde, genbrug, minimalisme og traditionelle kulturer fra 3. Verdens-lande(udviklingslandene) og 4. Verdens-kulturer(stammesamfund) haft en renæssance. (Som Karl Marx sagde, så indeholder en hver kultur kimen til sin egen modsætning).  Ikke kun som en trodsig modkultur, men også fordi at folk stadig har et behov for at bruge sig selv fysisk og være tæt på tingene, - materialerne, processen, oplevelsen & personer - Vi vil gerne føle med alle vores sanser, vi vil mærke alle vores muskler blive brugt – det giver en eksistentiel selvtilfredsstillelse  - som adspredelse fra en fremmedgjort hverdag.
   Der er efterhånden opstået en mindre ”Oplevelses-industri”, der udnytter at vi stadig har et behov for ”totaloplevelser”, trods – eller snarere, pga. – den meget specialiserede hverdag & arbejdsliv som de fleste har, hvor kun dele af vores sanser & kompetencer benyttes.  Det ses bl.a. af de mange nye fart- & spændingsprægede sportsgrene, kurser med alsidige kropslige & følelsesmæssige udfordringer og div. oplevelses-ferier.
   Erhvervslivet & den offentlige forvaltnings brug af kreative & musiske instruktører ved kurser & foredrag (”kick-off” - som det for tiden er moderne at kalde det), såvel som de berygtede ”Kanin-dræber-kurser”, er for mig et tegn på, at man også blandt ”samfundets spidser” er begyndt at tage konsekvensen af den gamle erkendelse om at vi mennesker har brug for at bruge flere sider af os selv, end dagliglivet sædvanligvis kræver. Der er sundt for os, der opstår en synergieffekt –  Når vi er glade eller bliver bekræftet i en situation udenfor det direkte produktive arbejde, giver det en afsmittende effekt og det styrker generelt vores kompetencer, og giver derved en større produktivitet i den sidste ende.

afs. 6                                          Fysisk aktivitet i en boglig verden
    Vi mennesker stiller os ikke til tåls med at undvære de traditionelle & mere fysiske udtryks- & aktivitetsformer.  Mennesker har stadig trang til at bruge flere facetter af sig selv. Først Piaget  og senere bl.a. Howard Gardner(1983) har beskrevet hvor vigtig de sanse-motoriske udfoldelser er for børns udvikling.
  H.Gardner mener at mennesket besidder 5 -7 intelligenser. Citat fra kilde 11 side 26: ”Kropslig, rumlig, musisk, sproglig, logisk-matematisk" og så to til - en psykologisk & en social, som er intelligensen for det personlige indre og intelligensen for de sociale relationer i omverdnen.
   I bogen ”Musikalsk Odysse” & (den kortere & mere praktisk anvendelige) ”Ki Yo Wah (af K & K Fredens, kilde 11) beskriver Keld Fredens, hvor vigtigt det er for vores udvikling & personlighedsdannelse at alle vores ”5 kompetencer” (som han benævner dem) bliver brugt i et samspil. Han pointere at det er i samspil med vores sanser & omgivelser, at vores personlighed dannes både socialt, psykisk & fysisk. Det kan ikke gøres isoleret, med koncentreret træning af de enkelte evner.
   Musikpædagog Ole Hummelgaard beskriver behovet for kreative aktiviteter i sin bog ”Fantasiens Pædagogik” (kilde nr. 12) som følgende (citat): Det er...  i høj grad den voksnes ansvar, at der skabes udviklingsmuligheder, der tilgodeser barnets forskellige fordringer til læring. Hvad jeg oftest kan savne for vores dages børn og unge er det legende element...  Det er vigtigt for barnet, at oplevelsesrummet omkring læring indeholder musiske, såvel som logiske udfordringer... Oplevelses rummet er den del af den personlige udvikling, hvor barnet igennem oplevelser omkring leg, musiske aktiviteter, faglig indlæring etc. udvikler viden og bevidsthed om alle livets tilskikkelser.
... Det skal være en grundliggende tanke, at pædagoger skal skabe basis for udvikling af unikke, søgende fabulerende, problembevidste, individuelle, skabende mennesker. I barnets naturlige udvikling indgår elementer af fantasi, intuition, sociale praktiske og kreative sammenhænge som dele af problemløsninger.

   Derfor er det naturligt, at både musik, dans, drama, teater og billedfremstilling bliver en væsentlig del af børns udvikling. Alting hænger sammen.”
   Sidste afsnit kunne - helt uden at ændre på citatets grundlæggende budskab - også gentages med følgende 2 tilføjelser/ændringer (markeret med fed tekst):
 ...billed- & legetøjsvrksted...,  og  ... en væsentlig del af det pædagogiske arbejde. Alting hænger sammen.”

 

afs. 7                       Sanse- & værkstedsoplevelser i den pædagogiske verden

  Den samme erkendelse er heller ikke ny i den pædagogiske praksis:  Naturlegepladser & skovbørnehaver, kulturelle tilbud med sanseoplevelsesrum, eksperimentarier og arbejdende museer med jernalder-, vikinge- & middelalderaktiviteter.  I den pdagogiske debat er det mit indtryk, at det for nogle er en gammel sandhed:  - Tankerne bag de gamle spejder, idræts- & naturforeninger (fra århundredskiftet), har også elementer af det, - Rudolf Steiner, Montessori & Freinet  har meget med (alle 3 pædagogiske ”skoler” prioritere leg & skabende kreativitet)  

- Og de allerfleste folk med begge ben på jorden & en god portion selvrefleksion, som har klaret en snes år i pædagogfaget (vel at mrke) uden at udbrnde  - de ved at vi har brug for, at bruge os selv, både fysisk & psykisk  - og ikke mindst, at lykkedes med noget.  De ved også at der i børnenes egen leg er enorme ressourcer  –  et didaktisk, socialt & motorisk potentiale.  Man skal ikke undervurdere den indlæring der foregår mellem børn & unge indbyrdes.


Tegning: Anna Tengberg 


Et oplevelsesrum kan være "en stråhytte" indrettet 
med afrikanske kulturgenstande der må prøves,
fortælle/danserum, værksted, legehjørne &
div. audio-visuelle effekter.

   Jeg mindes en udtalelse fra en undersøgelse om unge handicappede muligheder for at leve et normalt liv.  - De mente ikke at de kunne lærer at være unge af voksne (underforstået -pædagoger), det kunne de kun lærer ved at være sammen med andre unge.  Det samme mener jeg man kan sige om børnene & legens verden.
   Det er en kultur som lever i livsverdenen, imellem kammerater, søskende, lokalsamfund & privatsfren, og jeg mener at den tager lige så stor skade af for meget pædagogisk, såvel som for meget kommerciel indblanding. Nu synes jeg at vi (fra den pædagogiske verden) længe nok har prøvet at lære og styre. Nu er det på tide at Den pædagogiske & institutionelle verden lærer noget af traditionel legekultur. Og der skal ikke så meget til - man skal blot lade kaos-angsten blive hjemme.
   I vores frekventerede verden er det ikke sikkert af børnene lige er i rette bølgelængde, og selv kan se alle et værksteds muligheder, hvis de uden varsel præsenteres for det. Vi skal som pædagoger samler mulighederne (værktøj & materialer), vise dem et bredt udvalg af forslag & eksempler, og vi skal selv gå i gang som et kreativt forbillede, og ellers være med på sidelinjen.  Så skal børnene nok komme i gang.  Vi skal ikke guide dem gennem hele værkstedsprocessen (kun med helt små børn - de første gange). De elsker at bruge det de kan og gøre sig nye erfaringer med at prøve sig frem
   At de unge nu om dage har lært at magte PC`er, Internet, computerspil o.lign. betyder ikke også, at de ikke ser en udfordring i, at kunne nå et mål ved hjælp at finger-færdighed, præcision, fantasi og konstruktionsevner, snarere tvært imod.
   Jeg har også set stor ildhu og koncentration hos børn & unge, som af deres overraskede pædagoger eller lærere, ellers beskrives som uengageret og måske endda destruktive i skolen/institutionens hverdag.  Det får mig hver gang til at tænke på en BZ-grafitti fra 80`ernes København.
  "Når man ikke får lov til at elske og skabe, opstår trangen til at ødelægge og hade"
   Børn hvis evner og motivation (hvad end de så er har for lidt, for mange eller de "forkerte") der ikke er plads til i en boglig skole & institutioner med begrænsede fysiske rammer, har lettere ved at finde en plads, en udfordring, i det varierede miljø som et værkstedsprojekt kan være. Jo flere forskellige materialer, jo flere forskellige processer & udfordringer.  I arbejde med genbrugsmaterialer er der mulighed for yderlige udfordringer & inspiration: Indsamling af materialer  - Forberedelse og klargøring af materialerne  - Erstatningsmaterialer eller uforudsete variationer i materialernes beskaffenhed kræver måske andre konstruktioner og fremgangsmåder, som stiller krav til fantasien  - Ofte kommer børnenes ideerne ud af materialet, fordi "det ligner" et eller andet "der skal bare lige...".  Og så er der jo forvandlingens magi ved genbrug, som fascinerer både børn & voksne. Det at man kan genkende et materiale fra en anden genstand & funktion er for de fleste en pudsig & visionr oplevelse.
 

Trilleværk med lange styre- & skubbestænger er almindelige i Tanzania. En hver dreng med respekt for sig selv, vil på et tidspunkt lave sig sit eget trilleværk.
  De findes i utallige materialer & variationer, ofte med div. dekorative eller symbolske finesser

  Når målet for vrkstedsprojektet så er legetøj, for vi endnu flere muligheder for aktiviteter & udfordringer, der appellerer til børn og unge i alle aldre & temperamenter  (ikke mindst dem der har ekstra behov for at bruge sig selv fysisk).  Legetøj i sig selv er jo et meget vigtigt værktøj, når børn skal lærer verden og sig selv at kende. Natur-lovene, materialer, mekaniske principper, social samspil og egne intellektuelle, motoriske og fysiske grænser er altid blevet afprøvet gennem legetøjet. (Det kan der læses meget mere om i kilde 5,6, 9 & 10)
 

afs. 8                           ”VERDENSLEGETØJ”

   Men her er det, jeg har set en klar fordel i at søge ud i den praktiske verden efter inspiration. Det meste af vores moderne legetøj er meget mere intellektuelt betonet, stillesiddende, med få motoriske & fysiske udfoldelser, og når der skal væres kreativ eller bygges noget, er det med præfabrikerede samlesæt med store udfordringer til kombinationsevnen, men uden den så livsbekræftende håndværksmæssige tilfredsstillelse der ligger i selv at have formet et materiale.
  - Bevares,  jeg er ikke i tvivl om, at meget af det vores børn foretager sig, med moderne legetøj, er vigtigt og givtigt for deres udvikling, de kopierer jo i høj grad de voksnes verden for at forberede sig på de kompetencer de ser er nødvendige. Men samtidig har jeg ikke manglet oplevelser der bekræfter, at mange af de motoriske & fysiske udfordringer, der er så rigeligt af i brugen af legetøj fra bl.a. Den 3. og Den 4. verden, stadig appellerer til moderne børn & unge.  Især, men ikke kun, til vores "vilde drenge" (-og piger).
 
8 a:  Afrikansk legetøj 
  I  begyndelsen var fællesnævneren - overskriften - for mine værkstedsaktiviteter: "Afrikansk legetøj" eller "Legetøj-fra-Den-3.-Verden". Med tiden blev det også til projekter om"Genbrugs-legetøj", "Legetøj fra Muslimske Lande", "Indiansk Legetøj" eller "Gammeldags legetøj".
   Men efterhånden som jeg har fordybet mig i emnerne, er jeg blevet mere bevidst om, hvor svært det er at afgrænse de forskellige emner og give en klar oprindelse på bestemte legetøjs-effekter og kalde dem "Afrikansk", "Asiatisk" eller "Indianske" mm.

Vognen er lavet af en plast-
beholder og hjulene er skåret
ud af sålerne fra badesandaler.

  Fordi jeg med tiden er stødt på flere og flere eksempler på legetøj fra andre kontinenter, som tangerer, har delkomponenter eller lige frem er identiske med konstruktioner, som jeg ellers betragtede som afrikanske eller omvendt.
Derfor har jeg følt behov for en kort og dækkende fællesbetegnelse for alt det legetøj, der laves i den folkelige kultur verden over.
   Næst efter, og som en del af  -"Afrikansk" Legetøj, blev mine legetøjsaktiviteter annonceret som "Genbrugs"-legetøj. Men det viser sig også at være en noget uklar og mangelfuld fællesnævner.

8 b:  Genbrugslegetøj
   Menneskeheden har benyttet sig af genbrug så længe der har været noget af genbruge. Fra naturfolks veludviklede evne til at udnytte alle dele af jagtbyttet,  til genbrug af sten & bygnings-materialer fra tidligere kultures bygningsværker.
Man har naturligvis også før i tiden lavet legetøj af genbrug her i Europa, vi kender jo: Tønde-båndet, Snurrebassen (den roterende knap) og spil med hestesko & knogler.

Nogle historikere mener endda, at meget af det metal-håndværk, der før i tiden blev fremstillet i Europa, er udført i genbrugs-metal fra Romerrigets store produktion af  våben, skjolde, rustninger, kedler og andet husgeråd. 
  Der findes jo også det gamle erhverv  - Kedelflikker (som har sig en nutidige kollega i den afrikanske gadehandler, der sælger håndlavede olielamper, øser, tragte o.a. køkkengrej loddet sammen af blik fra konservesdåser). 

   Det er kun her hos os, i vores industrialiserede tidsalder, at hjemmelavet legetøj er blevet noget kuriøst, og genbrug  et selvstændigt (og trend`digt) begreb.
   I resten af verden, ikke kun i Afrika, indgår genbrug stadig i dag, som en ligeså selvfølgelig måde at skaffe materialer på, som brugen af traditionelle naturressourcer.  Hvad end der skal bygges, laves husgeråd eller legetøj, så indgår cykelslange, bildæk, konservesdåser, stof, ståltråd på lige fod med skind, bast, bark, strå, bambus, ler og træ.  Selvfølgelig er nogle materialer bedre end andre til bestemte formål, men i Den 3. Verden handler det ofte, om hvad der overhovedet kan skaffes, det givende sted & tidspunkt  - Det forhånden værende søms princip.  Derfor kan man også se det samme produkt eller legetøjseffekt udført i forskellige materialer  - genbrug eller naturmaterialer.
   Det medfører at det vi måske opfatter som "Genbrugs-legetøj" ikke altid er lavet af genbrug, og omvendt.
   Visse legetøjsudgave er så populære, eller måske snarere - opdages af driftige folk, og sættes i masseproduktion, sælges og endda eksporteres.  Så bliver det pludselig mere rentabelt at indkøbe nye materialer og præfabrikerede delkomponenter, end det arbejdskrævende og ikke særligt forsyningssikre genbrug.
   Noget af de U-landsimporterede blik-"dåse"-biler vi kender i DK, er rent faktisk lavet af de blikplader der skulle laves til dåser, indkøbt fra konservesfabrikken, allerede påtrykt forskellige fødevarer- og læskedrikke-navne,  logo`er og dekorationer.
  Alligevel er legetøjet i sin grundform stadig den samme som oprindeligt blev fremstillet af genbrugsmaterialer.
   Derfor er betegnelsen "Genbrugs"-legetøj en ikke særlig præcis og al for begrænsende betegnelse.

8 c: Håndlavet & hjemmelavet legetøj
  Begge disse betegnelser er på sin vis meget dækkende. Men udover at de allerede er ladet af vores hjemlige traditioner (ex. legetøj af tændstikæsker & mælkekartoner à la Jørgen Clevin - som der i øvrigt ikke er noget galt med - det er blot noget andet), vil betegnelserne også have svært ved at rumme en stor gruppe legetøj, som snurretoppe, trælegetøj og andet mere eller mindre erhvervsmæssigt serieproducerede legetøj, der laves af små familieproduktioner eller arbejdsfællesskaber og sælges på markeder i Den 3. Verden og eksporteres til Vesten.  Som f.eks. de (ovenfor nævnte) blikbiler, de kendte ståltrådscykler fra Vestafrika eller papmachedyr fra Asien,  der er lavet over forme, skabeloner eller lige frem standset ud.  Det er stort set kun dèt, vi her i vesten får at se.
  Der er også en del legetøj som benytter sig af halvfabrikata & genbrug, som ikke er 100 % håndlavede.  Men det er alligevel legetøj, som i mange tilfælde udspringer af ideer, der oprindeligt har været fremstillet "hjemme" med håndkraft, og som også kan være inspirerende for vores værksteds- & legekultur, og som jeg derfor også medregner til traditionelt legetøj.

Selv om legetøj rundt omkring på jorden, har stor variation og lokale forskelle, er det slående hvor mange legetøjsudgaver, effekter og grundlæggende mekaniske principper, der går igen  fra Kap Farvel til Kap Det Gode Hop, fra Jakata til Mexico City...
...Derfor er mine bestræbelser på at finde en betegnelse, der dækker den skabende fantasi, som hænder & krop frembringer med ting i legens tjeneste endt med -"Verdenslegetøj" med uddybningen  - Traditionel & folkelig - da jeg ikke har i sinde at gå i dybten med legetøj, der i deres grundide og hele skabelsesproces er udtænkt med kommercielle mål, storproduktion og hovedsagelig maskinel fremstilling for øje, eller tilfældige hobbybogs-skribenters spontane ideer.

8 d:  Kategorisering af legetøj
   Men hvad er verdenslegetøj så ?  Ofte bliver jeg naturligvis bedt om en beskrivelse, skriftlig !  Men det er ikke så nemt, da samme legetøj kan have forskellige lokale navne, som tilmed kan være umulige at oversætte. Og i mit eget arbejde med at indsamle effekter og ideer, har jeg behov for registrering og kategorisering.  Men hvis tingene har forskellige navne er det f.eks. umuligt at inddele det i alfabetisk rækkefølge.   Det er problemstillinger som minder om det man kender fra folkemindeforskningen, der har arbejdet med kortlægningen af folkeeventyrene, hvor A.Aarne & S.Thomson har udviklet et meget brugt kategoriserings-system.  Jeg har også stødt på forskellige bud på kategorisering af legetøj  - Bl.a. et system udarbejdet af R.Pinon omtalt i kilde nr.10 af Bandet & Sarazanas fra 74.  J.M. Steenhold (kilde nr. 5 & 6) har også udarbejdet en kategorisering på grundlag af spørgeskemaer fra danske børn & forældre.  Men jeg synes ikke de er særlig anvendelige ud fra en praktisk betragtning og i mit tilfælde. Nogle af mine legetøjseksempler ville jeg ikke kunne indpasse, andre skulle placeres i flere kategorier. Systemerne bæger for mig at se, for meget præg af psykologisk/videnskabelig tænkning og den kommercielle industris solide bombardement af heltefigure og skalamodeller, der stort set kopiere alt hvad der findes i den virkelig verden. Når alt det skal med, ender det hurtigt med en uendelig opremsning af ting ... stort set, alt hvad der findes !

   I stedet for at betegne legetøj, efter materiale, produktionsform eller findested har jeg valgt at kategorisere legetøjet efter deres grundlæggende ide, dvs. mekaniske principper, konstruktion og anvendelsesformer.
   Jeg har inddelt det i nogle hovedgrupper med forskellige grader af undergrupper.  Der vil selvfølgelig være variationer, grænsetilfælde, undergrupper og fællestræk, men det er en uadskillelig del af beskæftigelser med livets mangfoldigheder
   Jeg vil her kun gennemgå nogle af hovedgrupperne - de kategorier der har nogle egnede og inspirerende værksteds- & legetøjsforslag i det pædagogiske arbejde. Jeg vil især lgge vægt på legetøj & processer der sætter fokus på motoriske aktiviteter og finurlige mekaniske effekter - med antydninger om hvilke aldersgrupper der egner sig til de omtalte værkstedsaktiviteter.

   Der vil vre instruktionstegner til eksempler på legeeffekter fra de fleste af de følgende kategorier (minus) 
_ _ _    _ _ _    _ _ _    _ _ _    _ _ _    _ _ _    _ _ _

Gennemgang af de mest

afs. 9                                        ANVENDELIGE HOVEDGRUPPER
af traditionelt legetøj


9a: Motorisk legetøj: 
(Et omfattende emne med flere undergrupper):
    Næsten al leg indeholder motoriske elementer - noget legetøj sætter den motoriske kompetence i centrum.

  Rundt omkring i verden findes der en en rig legekultur der udfordre og træner både 
fin- & grov-motorikken.  En meget varieret gruppe, hvor eneste fællestræk er at bevægelse er vigtig ved brugen af legetøjet  - At løbe, at styre, at balancere, ramme eller gribe. En kategori for "Rigtige Dreng" og piger med "ben i nsen".
   Det er bl.a. gammelkendt legetøj som kæphest og beslægtede senere omtalte "trilleværk" (som er en lang styrestang med et hjulsæt evt. tilkoblet forskellige mekaniske effekter). 
  Trillebånd kan bruges på flere forskellige måder, der alle stiller store motoriske el. fysiske udfordringer.  (Se anvisninger afs.17.14 ).

  Traditionelle kulturer (4.-verdens stammesamfund) har en rig kultur med behændigheds legetøj, som styrker trafiksikkerheden, hvor det gælder om at gribe eller ramme for at få en bestemt effekt. Mange kender nok "bilboquet" el. "bilbocatch", hvor det gælder om at gribe en ring, kugle el. klods med huller på en pind (bl.a. omtalt i ”Spil & Leg fra hele Verden” side 252 - kilde nr. 13).
   De nordamerikanske indianere har et legetøj, de kalder "hoppende tudse" - En lille  aflang rund "båd-formet" klods, som kan hoppe, hvis den rammes med en lille pose/bold (Se anvisninger afs. 17.11). Samme effekt kendes også i Indien, hvor den indgår i en leg der minder om rundbold.
  Da forskellige jagt-former og fremstilling af våben, som slangebøsse, stenslynger, boomeranger, og flitsbuer indgår i mange børn i Den 3. Verdens arbejde (med at holde skadedyr vk fra afgrøderne), er det også en vigtig del af deres leg, og indgår derfor i denne kategori, lige som pile- & ringspil.

(Se anvisninger på fremstilling af ”Rørslangebøsse” afs. 17.13 og foto-serier fra Tanzania).

  Legetøjet kan bruges af børn ned til 3 - 4 år og laves af børn fra ca. 5 og op efter.
9 b:  Bolde & kugler:
(Undergrupper af motorisk legetøj) 
Bolde & kugler i mangfoldige udgaver og materialer til utallige spil & lege. Et emne der kan skrives, og allerede er skrevet mange bøger om. 
   Generelt er det mine erfaringer at det er svært at lave gode hoppebolde & kugler med små børn. Det kræver for meget præcision og udholdenhed, for at få den symmetrisk og stærk. 
(Man skal op i den ældste halvdel af skolebørnene, men så kan der også laves spændende holdbare og spændstigt hoppende) (Se anvisninger på fremstilling af plastposebold - afs. 17.12 ) bolde af knytning, hækling eller patchwork og med fyld af plast/stof/bast/skum mm., flettet af bambus (peddigrør) eller af stramt oprullet cykelslange.
   Af bolde der er nemmere at lave med yngre børn, kan nævnes kviltede filtbolde, bolde af sammenkrøllede plastposer, hvor sidste pose forsegles med en smeltet lukning (NB: dampe kan være giftige).  Det er nemmere at lave bolde der ikke skal kunne hoppe,  men som kan være gode at gribe. Vi kender de gamle "Jonglør-ærteposer",  lige så gode "gribebolde" kan man lave ved med en tragt, at fylde ris på små runde balloner.
Nogle udgaver kan laves af børn  fra 5 år


9 c:  Snurre-effekter:
(Undergrupper af motorisk legetøj)
   Snurretoppe og snurrebasser (Det med knappen man ved hjælp af sytråd kan få til at spinde mellem fingrene - omtalt i kilde 14 side 17) har flere beslægtede varianter af legetøj.  En gruppe legetøj som ofte er lavet på drejebænk eller anden maskinel vis, men som jeg også har ser børn i Afrika lave selv af små runde nødder(frugter) fra Kasawaplanten, kapsler el. skruelåg.
   Her i vesten er det ikke svært at skaffe materialer til div. snurreeffekter. Vi kan skaffe runde, låg, propper, skiver, dåser efter behov. Den  nemmeste at lave snurretoppe af, er store træperler, med blomsterpinde som akse, spidset eller forsynet med et rundt møbelsøm som omdrejningspunkt. Og den enkle og fascinerende, såkaldte "tryllepropel" er heller ikke svær. Den består af en liste, hvis ende er forsynet med en løstsiddende propel, når listens ene kant, som er takket, stryges med en genstand bringer vibrationerne propellen i rotation (Se anvisninger afs. 17.23). Der kan laves snurretoppe med snor-optræk, "hånd-yoyoer" afs. 17.22, og af træperler kan laves snurretoppe der slår kolbøtter  -"tippetopper", for de mere avancerede (Se anvisninger afs. 17.24)..

   Eksempler fra denne kategori kan laves af børn ned til 4 år.


9 d:  "Trille-vrk":
(Undergrupper af motorisk legetøj)
Køretøjer - biler, vogne, motorcykler mm. laves i mange materialer, hvor af træ, ståltråd & blik er de mest kendte. Men jeg har også set spændende køretøjer af  pap, naturgrene, bambus, majsblade, cykelslange og såler fra badesandaler til at lave hjul af. Det er ikke altid det behøver at ligne, bare det har hjul og kan kører. Mange af de andre funktioner, som lygter, motor, førerhus og rat er ofte udtrykt ved symboler.
   En stor særgruppe inden for traditionelt legetøj er "trilleværk". De findes mangfoldige og fantasifulde variationer med lange styrestænger eller træksnore og Div. mekaniske effekter.
   Den simpleste grundform består af en akse med to hjul forsynet med en lang styre-(skubbe)-stang (Styrestangen eller træksnoren er lang nok, til at man kan gå el. løbe oprejst).
(Se også fotoserie om forskellige trilleværk, der er vedlagt som bilag)
    Hjulene kan være naturmaterialer (runde blomster- eller frugt-stande), genbrugslåg, dåser, dele af batterier eller formet af ståltråd. Denne grundform kan så udvides  ved at tilføje div. figurer (dyr,  mennesker, køretøjer) og gøres mere livagtig, ved hjælp af forskellige mekaniske effekter, og/eller lydeffekter, drevet af aksen eller hjulenes rotation. - Eksempel på motorcykel af blik og cykelslange - (Se anvisninger afs. 17.15).
 
 
    Det mest kendte trillevrk, her i Vesten er nok den lille træ-and, der når den skubbes med sin lange styrestang klapre af sted med sine store, på hjulene løst monterede, flade læder- el. gummi-fødder. Vi kender også en del træk-legetøj (dyr el. køretøjer), som ved deres ucentrerede hjul tilføres vippende eller vuggende bevægelser.  Der er efterhånden også mange danskere der kender de små pedaltrampende "cykelmænd", lavet af ståltråd og stof, fra Østafrika. Variationsmulighederne er sikkert lige så mangfoldige som antallet af mulige mekaniske udvekslingsprincipper: - Fugle/insekter der basker med vingerne(med ståltråds-træk fra vinger til hjul) - Folk der arbejder  - Køretøjer & figurer med skralde-, klimte- & friktions-lydeffekt.  - Snurrende propeller (kan nemt laves af to dåser/bøtter, èn placeret med lodret akse og vandret rotation, hvilende på èn vandret placeret, der fungere som "tromle-hjul", det hele bygges over èt gennemgående tykt stykke ståltråd, som også fungerer som akser og styrestang)  Flere af de omtalte udgaver er vist i fotoserie der er vedlagt som bilag. 
De simpleste udgaver kan laves af børn fra 5 år 

En plastflaske lodret

og en film el. vitaminbøtte vandret

 

9 e:  Skalamodeller:
   Denne gruppe adskiller sig, fra de ellers  beslægtede kategorier af legetøj Køretøjer, dukker..., Skibe... & Flyvere..., ved ikke nødvendigvis at være fremstillet med brug for øjne (et skib kan måske ikke sejle, en flyver ikke flyve, en dukke ikke bevæge sig eller hjul ikke dreje rundt), processen og den beståede udfordring ved at lave legetøjet er bekræftelse nok. Derefter bliver det måske til udstillingsgenstande, samleobjekter eller destrueret under omstændigheder der ligner krig eller trafikuheld. Jeg har f.eks. flere gange set afrikanske børn bruge flere dage på at lave noget, der måske kun holder en eftermiddag.
   Skalamodeller er virkelig udfordrende at lave, det kræver visse håndværksmæssige færdigheder og  en portion perfektionisme.
   I denne gruppe kan det nemt blive en uendelig opremsning, (som i Jørn Martin Steenhold katagorisering af legetøj - kilde nr. 5 & 6), da hver udgave er unik og inspirationskilderne er uendelige, som virkeligheden omkring os.  Som eksempler på ting der også fremstilles med håndkraft i Den 3. Verden, kan man nævne: Dukketøj, -huse og -inventar. Kunstfærdige kopier af .
 
div. køretøjer (cykler, motorcykler, busser og div. bilmærker lavet af ståltråd, blik, pap, bambus, bark el. blade).  Skibe & både og Flyvere & helikoptere.
   Den eneste kategori hvor jeg ikke nævner nogle konkrete forslag, da der er rigelig inspiration omkring os i hverdagen, det er bare at gå i gang. Mulighederne er uendelige det er materialerne næsten også. Så der er heller ikke én patentløsning eller nogen særlig anbefalelsesværdig fremgangsmåden.
For unge fra lo år og voksne
9 f:   Dukker & figure i varierende materialer:

   Dukker findes i 4 undergrupper: 1) Bevgelige dukker til sociale lege & rollespil (ex:"pige-dukker" & ”Aktionmen”),  2) Figurer (Zoo- & bondegårds-dyr, "tinsoldater",  3) Teaterdukker (mesterjakel - & marionetdukker mm.) og  4) Bevægelige figurer med mekaniske effekter.  Det er den sidste undergruppe jeg her vil koncentrere mig om, da der allerede findes en rigelig litteratur om de 3 første. 

   Disse mekaniske dukker, laves oftest af træ, men jeg har også samlet effektfulde udgaver i plast, bambus, kalabas, majs- el. bananblade, og jeg har selv lavet mange fhv. lette udgaver af tuschpenne, filmbøtter, korkpropper, plastposer, kapsler, træperler eller kobberledning. 

Tegning: Anna Tengberg

..

. Der findes den kendte "kolbøtte-akrobat"(Se anvisninger afs. 17.18), som nemt kan laves af lister og afskær fra snedkerier.  Der er dukker, der med snore gennem stive arme, kan "klatre"( vippe sig op) af to snore, der strammes på skift (afs. 17.19). I Afrika har jeg mødt "rumpe-danse-par" af træ (Se anvisninger afs. 17.17). De bruges ved at personen sidder på jorden, med dukkeparret snore-ophængt mellem sine spredte fødder. Når personen klapper sig på benene vil vibrationerne få dukkerne til at danse & vrikke med deres løse hofteled. I de amerikanske sydstater (omkring Mississippi) laves der en dansende trdukke som stepper når den hviler på et tyndt brt der bringes i vibration. Og jeg har oplevet utallige forskellige konstruktioner & fremgangsmåder der efterligner div. dyr og deres bevgelser ved hjlp af snoretrk, balance- elastik- eller fjeder-effekter. Et mere velkendt eksempel (omtalt ovenfor i afs.9) er den lille vraltende træ-and, der  skubbes med sin lange styrestang, som er også kan placeres i den kategorien

                                                                                                    Fra 5 år m. voksenstøtte


9 g:  Lydeffekter (ustemte):
   Lydeffekter er et varieret og taknemmeligt emne for værkstedsaktiviteter med børn. Om forældrene og de efterfølgende pædagoger er enige med værkstedslæren, er spørgsmålet.  Børnene er enige,  fordi der er en klar effekt, som resultat på deres anstrengelser, og jeg kan godt lide at lave lydeffekter med mindre børn, dels af samme grund, men også fordi det både giver mulighed for at afprøve mange forskellige materiale, såvel som grundlæggende arbejdsprocesser.

   Nogle af de nemme lydeffekter, er svingeffekterne: Brummer("åndemaner"), sving-harper og sving-fløjter (Se anvisningerne - om svingfløjte afs. 17.7) der giver lyd, ligesom et riflet plastrør, når det svinges rundt. Brummere kan laves af lister med profil som en lineal (snittet, høvlet eller filet), eller ved et afskære det ène hjørne. Svingharper, laves af post-elastikker som spændes ud over et kors af pinde, lister, ispinde el.lign. Svingfløjter, kan laves af filmbøtter og små medicin-plast-bøtter, hvori der er udskåret et  hul på ca. ½ x 3 cm., på langs.  Alle tre omtalte effekter forsynes med en sving-snor af  mellem 40 - 75 cm`s længde.  Effekten forbedres mærkbart, hvis snoren bindes på en lille pind, der fungere som håndtag og armforlænger. En anden lille nem effekt er en "Kazoo" el. "Freddy-Fræk-fløjte" (Se anvisninger afs. 17.4),  som laves af et lille stykke el-rør eller tyk tuschpen.  Midt på røret laves et (stort) hul til munden, den ene ende af røret er åben, den anden lukkes med en membran (et "trommeskind" af et stykke fra en knitrende plastpose, fæstnet med elastik eller cykelslange).
 
  Andre nemme effekter er den Australske "didjeridoo" der kan laves af PVC-rør, og en del rasle-effekter & perkussions (Se ex. anvisninger afs. 17.5 & 17.6) - rangler, maracas, tamburin, bjælder,  hvor der kan findes mange sjove, og mere eller mindre nemme, påfund verden over. Ikke mindst når det gælder om, ideer til med vidt forskellige materialer & fremgangsmåder, at nå frem til den samme effekt.  

 At lave trommer er svrere end de fleste tror. Det krver mange krfter og strke materialer at lave gode langtidsholdbare trommer. Den bedste fremgangsmåde jeg kender, er den "metalringe-&-snore-opstramning" der bruges til de Vestafrikanske "djember" & "doon-doon.

Kan laves af børn ned til 4 år
 med voksenstøtte

9   Instrumenter (evt.  med fastelagte toner):
 

”Saxofon” & ”Trompet” lavet af el-rør & 
engangs-plastflasker. 
  Der er kan også laves mange sjove instrumenter, det er nødvendigvis ikke særligt svært, så længe børnene ikke også forventer, at de selv kan lave stemte instrumenter,  som de kan spille melodier på.  Det kræver præcision og møjsommelighed. Hvis kammertonen ikke er så vigtig, har denne gruppe spændende og håndgribelige projekter, også for mindre børn.
   Noget af det nemmeste at lave er trompeter / horn (Se anvisninger afs. 17.3).  De laves af (sodavands)-plast-flasker, savet over til en tragt, forsynes med et langt f.eks. fleksrør eller el-rør, fæstnet med tape, som i den frie ende smeltes (NB: dampe kan være giftige) og formes til tragtform over en rund genstand, som et trompet mundstykke.

 En overtonefløjte er nem at lave af elektrikerrør (Se anvisninger afs. 17.2) og det er et godt instrument for selv små børn, da det er fhv. nemt at få en spændende lyd frem. Det er heller ikke så svært at lave blad-blæsere - klarinet, saxofon, skalmeje - (Se anvisninger afs. 17.1) af el-rør, tuchpenne og div. tragte.  Brugte tuchpenne er i øvrigt udmærkede til fløjter efter pile- & hyldefløjte-princippet.
   Marimba og xylofoner er også en varieret type, hvor der kan arbejdes med mange materialer & konstruktioner.

 Nogle instrumenter kan laves med børn fra 4 år
 ...Det var kun et lille udvalg af de kategorier, og inden for hver kategori kun et mindre udvalg af værkstedsideer, som den folkelige kultur verden over byder på, der er mange flere hvor de kom fra.  Der til kommer alle de spontane selvopfundne konstruktioner som vores børn ikke kan lade være med at kaste sig ud i, når de får muligheden.

For det er kun fantasien der sætter grænser for hvad der kan laves i et godt og velforsynet værksted...
 

afs. 10                                         Afrikansk & dansk børne-fantasi
 
 


Tid til fordybelse er der nok af i Afrika.
Det er ikke altid det dyrt indkøbte legetøj (- hvilket er yderst sjældent - på landet) der bruges mest tid på.  Disse drenge brugte det meste af en dag på at udforske dette dæk, suppleret m. div. pinde, og hvad det gav af muligheder.  Det fine legetøj
på billedet blev slæbt med (som en slags trofæ el. statussymbol), men det blev ikke brugt.

Selv om det tanzanianske hjemmelavede legetøj 
f.eks. ”kun” er lavet af pap, limet med naturlim (plantesaft) 
er det forbavsende holdbart og driftsikkert.

 ... For flertallet af jordens børn ... og unge i materielt fattige lande er det (modsat i Vesten) mængden af værktøj og de materialer, som de kan skaffe, der sætter grænsen for hvad de kan lave. ...Fantasi & kreativitet (og tid) er der tilgengæld nok af.
  Oftest har de afrikanske børn kun meget simpelt eller slet intet værktøj (læs også om ”Værktøj”- afs.12.pkt. i).  Alligevel er det fascinerende hvad de formår at frembringe.  Selvfølgelig er resultatet ikke altid lige regulært, solidt og finslebet i kanterne ("børnesikret" som vi ville kalde det).  Men ideen, konstruktionen og funktionen er oftest klar og driftsikker.
  Børn i Tanzania er efter mine observationer (fra studierejse 1987, 95 & 96) meget bedre end danske børn til at lave legetøj, der er langtidsholdbart og som virkelig kan tåle brug & slitage, og de er meget bedre til af fordybe sig.  De kan beskæftige sig med nogle få genstande i timevis, som så til gengæld bliver afprøvet på alle måder - se foto ovenfor.
 

En flyver af mælkekarton - Kan det være mere dansk ?
Danske børn virker mere fabulerende og fanden-i-voldsk -urealistiske i deres konstruktioner. Afrikanske børn virker bedre til at lave noget hvor materialernes styrke og beskaffenhed er bedre afstemte, og hvor konstruktionen & div. mekaniske effekter faktisk afslører en del ”faglig” kendskab & erfaring, som gør at det virker habilt.  Danske børn er mere tilbøjelig til at give sig i kast med ukendte materialer & processer, hvorfor de også oftere kommer ”ud på tynd is”.  Men de lærer det hurtigt, når de får muligheden for at gøre sig erfaringer. 
   Udfordringen og det lærerige i U-landslegetøj ligger i lige så høj grad i, hvordan man opnår sit mål, med de midler der nu er tilgængelige, som hvordan man får det til at virke, såvel som de nye muligheder og ideer der kan findes på ved at, dekorere eller kombinere effekter.     ---
   Det er ikke er mit indtryk, at det enkelte barn i Tanzania, eller i et givent lokalområde i Den 3. Verden, vrimler med utallige fantasifulde påfund. Det ser mere ud, som at hvert område har deres lokale traditioner for bestemte typer legetøj (bestemt af naturforhold og kulturelle & 

 Danske handskedukker 
med fyld af vat. 
mytologiske påvirkninger), som måske nok, i visse tilfælde, kan genfindes på den anden side af jorden, men måske ikke hos nabostammen eller længere inde i landet.

   Disse lokalkendte legetøjseffekter er så til gengld, gennemprøvede med utallige materialer og variationsmuligheder.  Det er bl.a. heri den kreative fantasi-rigdom ligger.

   Og det er så først når ideer fra alle Verdenshjørner samles, at det kan virke overvældende. Det er det også ...  Jeg skraber stadig kun overfladen efter flere års indsamling & selvstudie.
 


Selv afrikanere kan blive forundret når de ser
en hel samling af traditionelt legetøj
- selv når det kommer fra deres eget område.



afs.11                       Legetøjsvrksted i danske børneinstitutioner

11 .1:  Hvorfor er det så svært ?
   At lav en værksteds aktivitet med hjemmelavet legetøj i en børneinstitution, er tilsyneladende ikke nemt,  synes mange af Danmarks pædagoger. Det behøver der ikke nogle videnskabelig undersøgelse til at konkludere.  Jeg ved det fra selvsyn i de utallige institutioner jeg har besøgt med mit freelancearbejde. Men det er også noget alle og enhver kan konstatere ved et kik på den nærmeste børnehave  - børnene leger for det meste med indkøbt legetøj - slidstærkt & børnesikkert.
   Jeg har også observeret at nogle fritidshjem & SFO´er (ex. deciderede byggelegepladser) er meget bedre til at inddrage værkstedsaktiviteter og børnenes egen kreativitet, de skyldes naturlig vis den ældre målgruppe. Men mange kan, efter min mening, stadig lærer mere.
   Der er nogle steder hvor det, pga. de praktiske forhold, nærmest vil være umuligt med et værksted - Nogle af de forhold man byder børn i institutioner i Danmark, er efter min mening klart begrænsende for deres udvikling, og det bør laves om - Men det er ikke hele forklaringen, da jeg også har set mange steder med gode muligheder der bare ikke bliver udnyttet.  ”Hvor mange børnehaver har ikke et værksted som meget sjældent benyttes, eller bruges som depot ?”.

   Jeg mener at det først og fremmest har menneskelige årsager:
1) En lang tradition for didaktisk (pædagogisk) legetøj i institutionsverdnen;
2) Et (af det kommercielle marked) kunstigt opskruet forventnings-niveau;
3) En modstand mod aktiviteter der, på nogen måder, kan volde skade;
4) Den enkelte pædagogiske medarbejders kompetence & engagement;
5) Personaleressourcer - dvs. normeringer & forståelse fra kollegaer.

6) Og sidst men ikke mindst, kønsfordeling i personalegruppen.

 

Jeg har været med til at lave åbne flere værksteds tilbud for børn & unge,
hvor vi - voksne hjlpere - til sidst ikke kunne komme til vrkstedsbordet, eller til at hjlpe nogle,

pga.  børn der bare savede, hamrede, borede & byggede af hjertens lyst.

afs. 11.2   Hvorfor er det ikke så svrt ?
Det er mere eller mindre faktorer der bunder i vores institutionskultur. Alligevel vil jeg påstå, at det ikke skal være nogen undskyldning. Det meste bunder i misforståelser, fordomme eller manglende faglig engagement.

Ad. 1)  Jeg er ikke enig i at børn lærer mest ved kun at være omgivet af didaktisk & børnesikre effekter - legetøj som er færdigproduceret og veltilpasset til veldefinerede formål, uden stor chance for at gå i stykker eller indeholde andre anvendelses-muligheder.  -  Jeg mener at lige så vel som at et barn ikke skal have for mange nederlag, kan det modsat heller ikke lærer noget, hvis det aldrig møder modstand. For sådan er verden ikke uden for institutionen. Jeg tror at vi begår en fejl, når vi tror at vi kan til  gode se alle barnets udviklingsbehov, når vi ”isolere det i et gennemplanlagt” lege- & lærings-miljø.
   Hvis børnene så selv er med i en proces med at fremstille noget legetøj, som måske ikke altid er lige vellykket eller holdbart, så har de alligevel lært en del (i tråd med H.Gardner`s tanker om ”de 7 intellegenser”) i kraft af de forskellige værksteds-processer & motoriske udfoldelser, selv om det endelige resultat ”ikke kan bruges til noget fornuftigt” - i de voksnes øjne. Og når børnene selv er med i processen har de også bedre mulighed for at følge deres egne spor & behov, så er det om af følge dem så godt som muligt, støtte & være med på sidelinjen.

 

Prøv at sæt et bord frem
med værktøj & materialer 
et sted hvor der er 
mange børn,
og se ...
- - -

Ad. 2) At danske børn har store forventninger til hvad legetøj kan, troede jeg også før i tiden. Men efter at have lavet mange forskellige projekter med værksted & legetøj, under forskellige forhold og med alle aldersgrupper er jeg kommet frem til, at der netop i den Traditionelle Folkelige kultur er rigelig med underfundige ideer til hjemmelavet legetøj der kan fascinere enhver dansker. Det er legetøj som også kan fremstilles af børn & unge med en smule støtte fra voksne eller ældre unge. Jeg har erfaret at, når børn & unge først får mulighed for at fordybe sig og komme helt ind i emnets mange muligheder, er de næsten ikke til at løsrive. Der er tilsyneladende et eksistentiel behov, for at forme materialer, sætte dem sammen og få det til at virke  - en livsnødvendig bekræftelse.

Ad. 3) Igen med egne erfaringer som grundlag, vil jeg tillade mig at mene, at faren ved farligt vrktøj & legetøj, er helt overdrevet og taget ud af proportion. Jeg vil anslå at jeg har afholdt vrkstedsprojekter med mange 1000 børn, og jeg vil væde på at vi endnu ikke har brugt en pakke plaster. De fleste tilfælde jeg kan komme i tanke om, har været voksne hjælpere der har skåret sig i fingeren, De alvorligste tilfælde jeg husker, er èn der trådte på et gammelt søm, èn der savede sig i fingeren, fordi han havde fået for stor en sav. Hvor imod jeg dagligt i mit øvrige pædagogiske arbejde og med egne børn, oftere oplever mere alvorlige situationer, hvor der ellers ikke var noget særligt at være på vagt over for - når treårige børn støder sammen på cykel eller i boldspil og falder på fliser - Det giver alvorligere skader, end hvad jeg normalt ser ved værkstedsaktiviteter.  For mig at se er det netop i legen, man lærer at beherske det farlige, det dynamiske, det overraskende, det udfordrende

- ”Hvorfor er der oftest problemer med drenge i institutioner ?”  - Jeg er ikke i tvivl om svaret. Når de får lov til at bruge krfter og opleve dynamik bliver der mere rolige & accepterende i  andre situationer. En synergi-effekt. 
  Men det kan absolut være en god ide at inddrage & snakke med forældrene før under sådanne projekter, for at der bliver fulgt op på tingene, så det kan leve videre i børnenes livsverden uden unødige konflikter.
NB: Læs også de tre næste afsnit: - Voksenstøtte, - Farlige aktiviteter & - Særlige sikkerhedshensyn.

Ad. 4) Jeg mener at den pædagogiske verden burde gå mere ”ud i marken” med børnene, og når der skal findes faglig inspiration, bruge flere ideer fra den virkelige verden & egen barndom.
   Der findes meget litteratur med værkstedsideer til brug i institutioner. Det er godt nok ikke alle bøger der er lige gode.  Mange aktivitetsforslag er så børnevenlige at de ligefrem bliver kedelige, fordi de hovedsagelig benytter sig af ex. karton, saks & lim, som der til daglig er så rigeligt af i institutionsverdnen - Danske børn vil også gerne have lov til at save, hamre, bore, snitte & høvle. Eller også er det bøger med værkstedsforslag til ”etniske” emneaktiviteter, der er så specifikt tilknyttet èn bestemt kultur, at det ikke siger danske børn så meget. (se. evt. min litteraturgennemgang, afs. 16 )  Alligevel er det min erfaring at de fleste bøger om emnet, trods alt indeholder et par brugbare ideer.
   Men jeg må indrømme at jeg selv har måtte skimme mange bøger for at samle et rimeligt udvalg af værkstedsaktiviteter at tilbyde, og har alligevel alligevel måtte anvende en stor del af eget første-hånds-indsamlet materiale. Det er da også netop til afhjælpning af dette problem, at denne samling af værkstedsforslag skal ses  - For at give pædagogen bedre kompetencer til værkstedsaktiviteter.
   Men det er nu også min erfaring, at manglende engagement hos det pædagogiske personale er et problem.  Mange pædagoger lider af kaos-angst, og manglende tiltro til egne evner.  Der til har jeg et par ting at sige: For det første: Kast jer ud i det - Vores børn har brug for, ja nærmest ret til, de oplevelser. For det andet - ansæt nogle flere mænd (apropos - det forvendes at mandlige pædagoger kan sy & lave mad, forventes det også at kvindelige pædagoger kan save og hammere ? ... og gør de det ?).
For det tredje vil jeg pointere at det slet ikke behøver at være så svært.  Bare det at få lov til at slå tøm i en træstub eller at save eller bore i en træklods, har de lige så stort behov for, og kan få lige så meget tid til at gå med, som at snitte i en pind.  Og den voksne der giver dem muligheden vil blive forgudet - prøv det, jeg ved det af erfaring.
e) Ang. personale politik & normering, er man tilbøjelig til at give bolden videre til kommunen, og sige ”det er samfundets skyld”..  Men samfundet er også dig & mig.  Det er os - personale & ikke mindst forældre, der i samarbejde må stille krav over for de bevilligende myndigheder.  Men det kan jo være svært at kræve mere personale, hvis det der er tilbringer det meste af tiden på hjørnet af sandkassen begravet i kaffeslabberas og internt fnidder.  Min erfaring er at, det er først når man begynder at gøre noget, at man får de bevilligende i tale, og så er det oftest et mindre problem at få forældrene med. Og det er overhovedet ikke et problem at få børnene med. De elsker når der sker noget og det reducere konfligt-niveauet.
   Jeg har gentagende gange erfaret, at når der laves aktiviteter med et bredt spekter af spændende udfoldelsesmuligheder (i modsætning til underholdning - der ofte opskruer forventningsniveauet) - selv med få ressourcer - så er det i sidste ende mindre energi, der skal investeres i børnene, for at opnå en harmonisk atmosfærer.  Der er ikke så meget modvilje, pylrer, skader og negativ energi, de klarer en masse selv. Specielt de anviste aktivitetsforslag er gode til - og fungere også bedre - hvis der er børn & unge i forskellige aldre som kan hjælpe hinanden. Det plejer ikke at være svært, de vil gerne vise det, når de kan - Det er også sådan det fungerer i Den 3. Verden hvor mange af ideerne kommer fra.
   Mht. mænd i småbørneinstitutioner er det et stort problem.  Den kvindelige omsorgs-psyke har taget patent på institutionsarbejdet, især i børnehaver & skolesystemet. Det er kvindelige normer & sysler der er i højsæde. Drengenes behov for dynamik, grænsesøgning, spænding & fysiske udfoldelser passer ikke i de fysiske rammer, skemaplanlægning, boglige og stillesiddende aktiviteter. Der er for lidt  af det som Jørn Martin Steenholdt (i bogen  ”Det Legende Spil” med Roger Caillois` ord) betegner som paidia (larm, latter & tumult) og for meget Ludus (koncentration & vedholdenhed) - Kilde nr. 9 side 61. Det er derfor det oftest er drengene, der er problemer med i børnehave & skole.
   Debat om forhold vedrørende drenges udvikling & trivsel i institutioner er ikke ny. Det er bl.a. behandlet af proff. Gidion Slotnik i bogen ”De Stakkels Drenge”, hvor han argumenterer for at drenge, af biologiske årsager har andre fysiske & psykisk udviklingsforløb, og dermed andre behov & evner end pigerne. Drengene kommer oftere til skade.
   Derfor ansæt nogle flere mænd i børneinstitutionerne, drengene kan lide det. - Se hvordan de sværmer omkring (hvis de ellers får lov), når der kommer håndværkere eller havemænd. Drengene har brug for nogle forbilleder, der laver noget der kommer dem ved - ”Hvorfor er der ikke flere sæbekassebiler i danske institutioner. ?”

Se også bilag med projektbeskrivelser og fotoserie fra projekter med værkstedstilbud & oplevelsesrum.
 

AFS. 12                           PRAKTISKE ANVISNINGER & TIPS

   Her følger nogle praktiske anvisninger og tips til at bruge traditionelt legetøj & værkstedsaktiviteter i danske institutioner & skoler.
 


 

Uddybning og forklaring af
anvendte begreber, praksis og div. værkstedstips
til brug af samlingen af instruktionstegninger
til fremstilling at traditionelt legetøj

12 a:  Navn på legetøjet:
Kært barn har mange navne. Det er ofte tilfældigheder der bestemmer hvad vi kalder de enkelte legeeffekter - Navnene på legetøj skifter al efter kultur, sted, tid og personlig indfaldsvinkel.
 (Læs også om kategorisering, i afsnit 8d )
    Jeg vil i mine instruktionstegninger kun betegne & beskæftige mig med grundformen -  variationsmulighederne vil kun omtales sekundært.
 …(Søg derfor under forskellige betegnelser, hvis du leder efter noget bestemt).

12 b:  Inddeling i emner, hoved- & undergrupper:
…For overhovedet at kunne navngive min samling blev jeg nød til at lave en emne inddeling i nogle hovedgrupper (ex. Lydeffekter & instrumenter) og undergrupperne (ex. blæseinstrumenter), hvorunder den endelige specifikation med konkrete navne kommer - F.eks.: - Bladblæser (Skalmejs, klarinet saxofon) eller - Horn (lur, trompet)

12 c:  Grundform & variationer:
Jeg har også valgt at nøjes med at beskrive grundformerne - de konstruktions- & effektmæssige grundprincipper.
  Jeg vil for eksempel mht. til bladblæsere, ikke gå ind i hver enkel variant med en beskrivelse af deres forskelle & ligheder - Klarinet, saxofon, skalmeje vil blive beskrevet samlet under overskriften bladblæsere. Så er det op til den enkelte selv at variere konstruktionen, materialer, størrelsesforhold og ikke mindst dekoration.  Så det bliver til dét man vil – det ender måske med at blive til noget helt 4.
   Det vil også sige  at de fleste af de viste eksempler og deres størrelsesforhold, meget vel kan laves i helt andre udgaver - i nogen tilfælde med godt el. måske bedre resultat - i andre med katastrofal virkning, selv om at ændringerne syntes små (da det i mange tilfælde èr mekanik og akustik vi har med at gøre).  Det anviste fremgangsmåder, størrelser, dimensioner & udformninger er blåt nogle gode forslag til en forhåbentlig vellykkede proces & resultat. Der er også andre måder & udformninger  ...prøv jer frem !
(Se også afs.12e: ”Virker det nu også”.)

12 d:   Voksenstøtte:
Nå noget kan laves af børn med voksenstøtte, vil det sige at de selv kan lave det meste af processen efter instruktion af en voksen, eller af et ældre barn (som det oftest ville have været i Den 3. Verden), men at der kan være enkelte processer, som barnet ikke har kræfter, motorik til at udfører,  eller som der, af sikkerhedsgrunde, bør være voksen der udfører (ex. brug af skarpe knive el. ild).
       Ved en målrettet, men begrænset indsats fra en voksen - plus en god forberedelse - er der faktisk mange slags legetøj, der kan laves med børnehavebørn
 

12 e:  Virker det nu også:
Man skal være forberedt på at der ofte skal laves flere eksemplarer, i lidt forskellige udgaver, før man finder den form man bedst kan få til at fungere.  Der kan ind imellem være små variationer i konstruktion & materialebeskaffenhed, som har stor indflydelse på det færdige resultat, især mht. instrumenter.
      Hvis man har ansvaret (som pædagog el. lign.) for at formidle de viste legetøjsforslag, til en gruppe børn eller unge inden for rammerne af et afgrænset projekt – vil jeg absolut anbefale at man først selv laver nogle udvalgt eksemplarer, med nøjagtig samme materialer & værktøj, som man også skal benytte til selve projektet - hvis man ikke skal skuffe nogen eller få ubehagelige overraskelser.

12 f:  Når man saver i plast:
Oftest er det bedst er at bruge en skærekasse og en nedstryger. Når det skal spændes fast i en skruestik, kan det ofte være så blødt at det slet ikke sidder fast, blot giver efter og bliver trykket ud af form eller flækker.  Det bedste er hvis man kan fylde noget træ inden i, som man kan spænde mod det, det næstbedste er at hjælpe på fastholdelsen i skruestikken med kraftig elastik – post-elastik el. cykelslangeog støtte med hånden når der saves.
    Man kan også skære i plast, men der skal være godt hold på det, da kniven kan opfører sig noget uberegnelig.

12 g:  Når snor skal gennem små huller:
...så flosser det ofte.  Et trek er at dyppe enden af snoren i lidt stearin, og mens det er varmt, at skynde sig at samle/forme enden i en lille spids. Det kan også være en hjælp for små & usikre fingre - eller for store... styret af et uklart blik - at bruge en hækle- (eller rya)-nål til at trække snore igennem små huller.

12 h:  Når der skal arbejdes i cykelslange:
 Cykelslangen er et undervurderet materiale her i Vesten.  Det er unikt til at binde med.  Med snor er det oftest den strammeste omvikling der bære hele sammenbindingen, og nå først en snor er knækker er det i sidste ende et spørgsmål om tid før, selv nok så mange omviklinger er blevet løse.
    Sådan er det ikke med cykelslange. Alle omviklinger strammer til (hvis de ellers er lavet stramt nok) og deles om at holde presset.  Med cykelslange er der heller ikke så meget arbejde med at hæfte ende, lukke af & binde knuder. Hvis den løse ende blåt føres ind under én enkelt af de tidligere omviklinger, én enkelt gang, så er det nok.
    Når cykelslange skal skæres i strimler, kan det være en god hjælp at være to personer. En person holder f.eks. sakse eller kniv (som skal være skarp) i den ene hånd og det der skal blive til strimlen med den anden hånd. Inden lnge vil man få gavn af at en anden person holder den fjerneste ende af cykelslangen med et let trk, og måske også at den del af cykelslangen, der klippes fra.
   Hvis cykelslangen skal bruges til en bevikling der skal være stærk eller som skal strammes helt ud, er det vigtigt at den klippes i ét langt og jvnt snit, uden hakker - Det kan give svage punkter som springer op når der kommer styrke i strkket.

12 i: Vrktøj:
I mine anvisninger indgår en hel del værktøj, som (al efter omstændighederne) godt kan undværes.
   Meget af det viste legetøj, har jeg set børn i Tanzania fremstille helt uden eller med et minimum af værktøj.
  Som kniv benyttes ofte et skarpslebet stykke blik, med en bevikling af snor, ledning eller cykelslange som håndtage. Huller i træ brændes med en opvarmet cykel-eger.  Som hammer bruges en sten, der også bruges til at banke blik & ståltråd så tyndt, at det kan knækkes.  Blik bliver hugget ud, med et søm, der bruges som en dorn – hul for hul med få millimeters mellemrum.  En noget så hjælpsom ting som en skruestik, kommer tanzaniske børn ikke i nærheden af.
   Men livet i Afrika & Den 3. Verden er anderledes end i Danmark & den industrialiserede verden.  I Den 3. Verden har de bedre mulighed for at give en hånd med – Søskende, familie & venner i mange alderstrin hjælper på kryds & tværs med hinandens projekter. Alle generationerne lever tæt sammen det meste af dagen, og har generelt set mere tid til det hele – også til at lave legetøj, selvom det kræver mange hænder i lang tid.
   Det er ikke virkeligheden i den industrialiserede verden. Den kendetegner sig ved lige de modsatte omstændigheder.
 - Der er til daglig kun få ældre personer til at tage sig af børnene. I institutionerne er det fhv. mange børn til få voksne, og der er ikke stor kontakt på tværs af årgangene – Det giver i sidste ende færre muligheder for opmærksomhed & hjælp til det enkelte barn. Derfor vil det medføre alvorlige ulykker, hvis ”Vestlige” børneinstitutioner uden videre overførte afrikanske holdninger til hvad der er børnesikker legetøj og værktøj.
    Det medføre at skarpe genstande & ild holdes borte fra børnene. - Der benyttes skruestik i stedet for en ”ven til at holde”.-  – Og hvis vestlige børn skal bygge, bliver det med præfabrikeret LEGO el.lign., det giver ikke savsmuld på gulvet & ømme fingre.
   Der er i Vesten også kun ganske få personer (forbilleder) som kan vise værktøj i brug, og ikke mange situationer hvor børnene kan se & lære hvordan værktøj bliver brugt – Forældre, lærer & pædagog benytter sig af præfabrikat & smid-væk-kultur, og til daglig holdes børnene væk fra håndværkere & manuelle arbejdspladser.
-  Så,  de fleste danske børn har ikke værkstedserfaring (og for øvrigt heller ikke tålmodighed) nok til at lave legetøj uden mange hjælpemidler.
   ... Derfor har jeg foreslået værktøj som streng taget ikke er nødvendigt., men som kan være en god hjælp, hvis man skal tage sig af mange børn på en gang. For derved at gøre det nemmere af benytte forslagne til værkstedsaktiviteter i danske institutioner.
       En anden grund til, at der er foreslået så meget værktøj, er at det derved gør det muligt for selv små børn at være med. F.eks. kan en fil, lave meget af det, som ellers laves med kniv; Hæklenåle & nåle gør det nemmere at få snore gennem små huller; Div. støtte-anordninger kan gøre det muligt for selv små børn at save & bore.

12 j:  Grundregler ved vrkstedsaktiviteter:
 


12 k: Farlige aktiviteter og srlige sikkerhedshensyn:
   Værkstedsaktiviteter er ifølge sagens natur farlige  - sav, kniv, hammer mfl. kan alle bruges til at lave store ulykker.  Men det er ting der er omkring os i vores hverdag og det er ikke ved at blive isoleret fra det, at vi lærer at håndtere det farlige.  -”Det er kun ved at gå op til Helvedsgabet, at man kan lærer, at tage sig i agt”  -  Som Ronja Røverdatter fra Astrid Lindgrens roman af samme navn, kunne have sagt det.  Hun udtrykker det som alle børn instinktivt godt ved.  Sådan er det også med legetøj, der må gerne være lidt spænding og udfordring.  ”- Går det nu godt ? - Kan man nu styre det ? …og så …Ohhh !!” når det så lykkedes.
                 Denne samling af forslag til legetøj man selv kan lave indeholder også eksempler på ting, der , hvis nogle er uheldige, eller det bliver brugt forkert uden omtanke og på forkerte steder,  godt kan forvolde skade.  Mange af disse legeeffekter egner sig bedst udendøre & til forhold med god plads, da mange af tingene medfører bevægelse, fart, støj.  Det er eksempler på, hvad børn Jorden rundt synes er sejt.  Noget af legetøjet skal man også være sej for at lave og ikke mindst bruge rigtigt.  Derfor er det også bedst at mindre børn får hjælp fra ældre personer – forældre, pædagoger eller ældre (ansvarlige) søskende, og at man følger de anbefalinger af aldersgrupper & evt. voksenstøtte, der er angivet under de enkelte beskrivelser.
    (Læs også Bemærkninger ang. børn & våben i afs. 17.13 )
 

  - OBS -
  • Små børn skal ikke lege alene med legetøj med lange snore.  I så fald skal den være så tynde at den knækker, hvis barnet sidder fast med snoren rundt halsen  - eller så kort at det slet ikke er muligt.
  •  Små børn skal ikke løbe rundt med fløjter (og andre spidse genstande) i munden – de kan falde og slå dem op i ganen.
  •  Når mindre børn leger med svingeffekter, skal det være de lette og ”børnesikre” udgaver.
,
 

afs. 13                   Motivation af børn & unge:
 
 
   Når man som medarbejder gerne vil begynde værkstedsaktiviteter, kan man måske synes det er svært at finde en indfalds vinkel som vil motivere bredest muligt blandt børnene. Det er nu ikke sikkert at det lige her og nu er alle i en børnegruppe der vil have behov for værkstedsaktiviteter.  Men det skal jo heller ikke ende med, at det kun er ”Svend & Karl-Oskar, der altid bare vil lave deres træskibe, og så lille Per, der kan bruge en hel dag på stå at save i en klods”.  - Eller hvorfor ikke, det kan måske ende med en succesoplevelse, de tre drenge vil bærer med sig resten af deres liv. 
    Men jeg ved at det også kan lade sig gøre med en langt større effekt, og at det slet ikke behøver være et problem at gøre danske børn interesseret i legetøj de selv kan være med til at lave. Men det er min erfaring (fra både institutions- & freelancearbejde) at det i institutioner og med ældre børn, godt kan betale sig at gå lidt taktisk til værks.
  Det er vigtigt med bredde, helhed & sammenhæng. Der skal så mange som mulige processer, kompetencer og intelligenser med.

 

Ved at have en bred indfaldsvinkel
- et bredt emne - og stort udvalg af materialer og muligheder er værkstedsaktiviteter ikke kun en drengebeskæftigelse. 
Mange piger elsker at lave ting - og det er ikke kun dukker & dukkehusmøbler.

  Men for mange løsrevne input & aktiviteter, på den voksnes ”komando”, som ikke tangere noget børnene kender eller kan leve sig ind i, er ikke motiverende  - ”Nu skal Per, Susanne & Henrik med Svend-Ole over i værkstedet, og lave en afrikansk ståltrådscykel eller en bold fra bedstemors tid”  - Se det går jo ikke.  ”Hvorfor skal vi nu det, vi vil meget hellere ...!”  - vil børnene sige.  Det vil måske virke i nogle tilfælde men ikke i alle. Så er det den voksne & ikke børnene der har et problem
   Jeg vil anbefale at man starter værkstedsprojekter med nogle særlige begivenheder eller emner.  Det kan være ”Legedage” man kan tage på museer og besøge særlige legepladser eller steder med relation til et bestemt emne (gml. dage, Afrika, indianere, genbrug, instrumenter & lyd eller ”bare” legetøj); Man kan skaffe bøger, film & musik om emnet; lave dramatik, udklædning eller dans relateret til emnet.  Legetøjs- & værkstedsaktiviteter kan så indgå som en naturlig del at dette emne, som det også gør i det samfund hvor inspirationen kommer fra.
  Børnenes leg i Den 3. Verden (hvor traditionelt legetøj stadig bruges) indgår som en del af deres hverdag, materialer, arbejds- & værkstedsprocesser er et produkt af deres virkelighed.  For børn i Tanzania er det f.eks. naturligt at lege med våben. Fordi en del af deres arbejdsopgaver er, at holde fugle væk fra afgrøderne - det gør de med slangebøsser & stenslynger.  Når sådanne baggrundshistorier følger med, er der større chance for en positiv reaktion, hvis man f.eks. i en dansk skoleklasse, foreslår at der skal laves slangebøsser, og at man, vel at mærke, derefter også kunne tilbyde at de kunne skyde med dem. Så det også får en plads i de danske børns verden.

   Jeg har lavet en del projekter hvori jeg har inddraget traditionelt legetøj, som har fået en overvældende modtagelse, som viser mig at det trods svære ods også kan anvendes i DK.
   Jeg ved at det ikke er noget alle sådan bare lige kan udføre i deres pædagogiske arbejde - bl.a. fordi det bygger på en meget stor samling legetøj & foto, som jeg flere gange har været i Østafrika for at indsamle - og fordi det er essensen af mange års selvstudier og erfaringer fra formidling af det indsamlede materiale & erfaringer til børn & voksne. Det må også lige pointere, at der til nogle af de i det følgende omtalte arrangementerne har stået et helt team bag, jeg har vret projektmager, og har haft kollegaer & hjælpere med ved udførelsen. Jeg har lavet store spektakulære oplevelsesrum som f.eks. en AFRIKANSK STRÅHYTTE med udstilling, legetøjsværksted, legehjørne, fortælling & dans fra Afrika, bl.a. for Forum, Images of Africa, foreninger & sommerlejre med tusindvis af børn. Men jeg har også lavet projekter i børneinstitutioner med traditionelt legetøj & værkstedsaktiviteter, både som freelance igangsætter her & der, og fast i samme institution gennem en årrække.
 
Der har jeg både være taget et fast ugentligt værkstedstilbud, og jeg har brugt traditionelt legetøj i forbindelse med flere temaaktiviteter.

  Og det har aldrig, i nogen af de omtalte projekter, været et problem at gøre børn & unge interesserede   ...når de først har fået en fyldestgørende præsentation af mulighederne.  Og det er ofte her den hænger, hvis det ikke "funker" - At børnene ikke ved det foregår, eller at der ikke får en engageret introduktion eller varieret udvalg af aktivitetsmuligheder - og dét afhnger meget af omgivelserne, kollegerne, forldrene og hvad børnene hører fra hinanden. . 

   Jeg ved lægger bilag med fotoserier, nogle projektbeskrivelser & udtalelser, da nogen måske kan blive inspireret (til at bruge egne erfaringer til lignende projekter) og for at dokumentere at det hele ikke bare er ren retorik. 
 

Et telt med værktøj, materialer, farver,
legetøj & hyggehjørne...!

afs. 14:  Forslag til motoriske lege med eksempler fra de anviste forslag:
   Jeg har før haft gode erfaringer med at dele børn & unge af aldersgrupper op i blande grupper, hvor grupperne skulde samarbejde internt, men konkurrer mod andre grupper. Opgaverne bestod af motorisk legetøj - øvelser & lege som krævede behændighed, præcision, rytme og samarbejde, udformet så der var brug for mange forskellige færdigheder, så der sandsynligvis var noget alle var gode til. Nogle skulle man samarbejde om, et vist antal personer (f.eks. skulle snurrebassen gives videre til min. tre personer uden at gå i stå. Den andet steds beskrevne Hoppende Tudse skulle lykkedes for tre pers. i rap). 
  At lege med snurretoppe, det blev der 
alligevel brugt en del tid på.
   Andre opgaver gik ud på at gruppen (under forudgående træning) stillede op med den bedste på holdet (hvem kunne trutte højest i et hjemmelavet horn, eller få et trillebånd til at løbe længst). En samlet opgave for hele holdet kunne være - Hvilket hold kan holde flest (hjemmelavede snurretoppe i gang samtidig... osv.
    Jeg er selv blevet meget overrasket over hvor meget selv fhv. store unge og små børn (& voksne) sammen gik op i legetøjet med stor engagement.
 
afs. 15   Forslag til temaoverskrifter for legetøjs- & værkstedsprojekter:
Jeg benyttet min samling af traditionel legetøj under følgende forskellige temaoverskrifter & indfaldsvinkler:
  • Afrikansk Kultur & legetøj.
  • Muslimsk legetøj.
  • Indiansk kultur.
  • Middelalder legetøj.
  • Genbrugslegetøj.
  • Genbrugslyd til børnedrama om ”Gys & Gru”.
  • Fremstilling af instrumenter til rytmikaktiviteter.
  • Bygning af sæbekassebil.
  • ”Bare” at være I VÆRKSTEDET (- ofte et eftertragtet frirum, for børnene). 
  • Åben værkstedstilbud ved div. kulturarrangementer.
  • Børneforestilling med historiefortælling & demonstration af legetøjssamling.
  • Juleshow m. traditionel fortælling & legetøj.
  • Gruppesamarbejde / teambuilding / konkurrence-lege med motorisk legetøj.
(Se evt. link til bilag m. materiale om nogle af de omtalte projekter)

Nogen gange er det rart at 
trække sig lidt til siden

afs. 16                            Litteratur om traditionelt legetøj:
Jeg  har studeret en del bøger med det formål at finde gode vrkstedsforslag med traditionelt legetøj som kan bruges i pdagogisk arbejde i børneinstitutioner & skole. Det er faktisk ikke så lidt der er skrevet, hvis emnet bredes ud til at omhandle legetøj generelt set. Eller hvis det handler om almindelig hobbybetonet vrkstedsaktiviteter er udvalget lige frem enormt. Men hvis emnet indskrnket til traditionelt folkeligt - ikke kommercielt legetøj, skrumper det meget ind. Og når der også skal tages højde for aldersgruppens formåen, mulighederne i de institutionelle & økonomiske rammer og børnenes motivation, så er der oftest kun et par ideer i hver bog der er praktisk anvendelige i den konkrete virkelighed, selv om at de ellers kan vre gode & inspirerende bøger.  Der bliver isr i  teoretiske bøger skrevet en del, om hvad der er godt for børnene & hvorfor. - Men jeg synes at hele aspektet ved at fremskaffelse af materiale, fremstille det, og det deraf følgende samspil med omgivelserne er ikke er srlig godt beskrevet. Generelt kan der skrives meget om hvor kreative børn kan vre med en pind, men det er der ingen grund til at skrive om. Dét er de jo netop bedre til end os voksne.  Jeg har erfaret at børnene selv er utroligt gode til at opsøge deres behov, hvis de ellers får muligheden - og det er oftest den mest problematiske del. De er lige sådan forbavsende gode til at se hvad de magter, hvis de ellers får lov. Derfor er det bedste de voksne kan gøre, at vise børnene nogle forbilleder, derefter ”slippe dem løs”, og så følge børnenes snor og at forsøge støtte dem med engagement.
   Følgende er på ingen måder et forsøg på at lave en generel anmeldelse af de nævnte bøgers kvalitet.  Kun at give dem et par ord med på vejen, med hensyn til deres anvendelighed som inspiration til værksteds- og legeaktiviteter.

       Jeg nvner her i det følgende nogle bøger
med kommentarer mht. deres praktiske anvendelighed til legetøjsfremstilling - Det er på ingen måder et forsøg på at lave en anmeldelse af de nvnte bøgers generelle kvalitet.
Kun at give dem et par ord med på vejen, specifikt med hensyn til deres anvendelighed
som inspiration til værksteds- og legeaktiviteter i skoler & institutioner.

(De er ikke identisk med min kildefortegnelse,
da jeg i denne rapport ikke bruger materiale fra alle de her omtalt bøger.)



 

Afs. 17              Værkstedsinstruktioner skal printes separat

 

Link til Instruktionstegninger:

(som word-fil)

Lydeffekter:
blad-blaesr
flojde-overtone
horn
kazoo
rasler-kapsel
rasler-maracas
svingflojte
svingharpe
svingtrae
Motorik:
hoppende.tudse
plastpose-bold
roer-slange-boesse
trillebaand
trillevaerk-motorcyk
Dukke:
dansdukke
kolboette-akrobat
snurreeff:
trylle-propel
tippetop
snurretop
 

Afs. 18               KONKLUSION

Institutions-verdenen og de mange intelligenser

   Når jeg ser på de muligheder der er for at opsøge viden og ideer til hvordan man bruger traditionel legetøj, ikke mindst i det pædagogiske arbejde,  kan jeg godt se en af grundende til at det ikke benyttes så meget.  Der er mange generelle, nostalgiske og teoretiske betragtninger om legekultur & legetøj, men de når ikke langt ud af studere-kammeret, når det gælder praktiske råd.
   Men jeg har forsøgt at vise at der i den folkelige traditionelle kultur - almindelige menneskers ustoppelige kreativitet - der er en masse erfaringer som virkelig ”holder" - i flere betydninger. Man har gennem generationer lavet ting af hvad der nu var for hånden, også legetøj.  Og de bedste ideer er gået videre til de yngre søskende & næste generationer.  Det er dér børnenes virkelige ”leg & læring” foregår - ”livets læring”.  Det er i konstruktionen af legeredskaber & "Storm-P-maskiner", at de lærer om materialer & teknikker; - det er omkring de små lege & spil, i gården, på vejen, at de lærer de sociale regler; - det er i konkurrence & udfordrings-lyst sammen med kammeraterne,  at de udvikler deres selverkendelse, fysik, motorik & rummelige orientering; - det er i sanglege & remser der eksperimenteres med musikken & rytmen. - Det er i legen at de udforsker materialet, naturen, rummet, samspillet, samfundet & verdens muligheder  - Det er i legens værksted at fantasi & praksis mødes, hvorved store dele af deres personlighed dannes.
    Men nu om dage er, meget tæt på, 100 % af den tid børnene før havde i deres egne rum, flyttet ind i institutioner, med faste skemaer, millimeter-demokrati, voksen-overvågning og værst af alt - Vores "ALDERS-APARTHEIT". Vi holder de forskellige aldersgrupper adskilt. Derved overskærer vi den traditionelle (børne)kulturs livline - legene bliver nu ikke længere givet videre til de yngre generationer. Det ved alle pædagoger.
   Men jeg synes ikke samfundet generelt tænker særlig meget over, hvor stor ansvar der i den forbindelse ligger på pædagogen.  Det bliver al for ofte gjort til et spørgsmål om sikkerhed & omsorg,  og så smider man det, der skulle gøre børnene stærke, ud med badevandet. I stedet for at give børnene nogle oplevelser pakker man dem ind.  Oplevelser vil sandsynligvis giver de små nogle flere skrammer i begyndelsen,  men det giver med sikkerhed nogle mere robuste & selvbevidste liv som voksen. ”Men det er da mere besværligt & risikabelt, hvis børnene må have skarpe genstande, farve, sod & skidt der sviner” - og hvis børnene så også skal blandes sammen, store & små, så bliver det for svært at styre - behandles forskelligt, men alligevel samlet - det kan en institution ikke finde ud af.
   -  Men det kan ”Livsverdenen”.  I den ”virkelige” verden er (var) generationerne blandet. Forskellige art & niveauer af kompetencer er vævet sammen, med mulighed for alternative kombinationer og tilpasninger til nye forhold.  Institutionerne er en del af det Jürgen Habermas kalder ”Systemverden”, som lider af det Max Weber betegner som "Modernitetens Jernbur...”, bemandet af ”Specialister uden ånd...”.
 Det er ikke fordi at institutionspersonale er dårligere end andre mennesker, men det er mange personer / roller / miljøer / spilleregler / stemninger / kompetencer de skal erstatte. Noget som børn i tidligere tider fik fra søskende, kammerater, en større mere nærværende familie, lokalmiljøet & dets erhverv, natur eller gadeliv. Alt det magter èn ”pæda-nok-så-go” ikke over for næsten tyve unger.  Ressourcerne er for små & rammerne for stive.
   Derfor, bl.a., er de traditionelle lege & legetøj på vej ud - selv om børnene kan lide det.
   Jeg tror godt at vi kan leve med at børnene ikke længere leger med snurrebasser eller løber trillebånd, men hvad er det for andre kompetencer, som de pga. institutionskulturen heller ikke kan give videre til yngre generationer ?
   Al for meget pædagogisk korrekt kreativ legetøjskultur, lider af den samme forfejlet tro - som de ”Frøbelske billeder” er udtryk for - at velmenende intellektuel & institutionel virksomhed kunne konstruere rammer, der giver børn rigelige med kreative udfoldelsesmuligheder.
      Den virkelige lærende leg, kreativitet & udvikling, den foregår altid i samspil med omverden og finder oftest sine egne & uventede veje, og der køres virkelig ”i modvind & op af bakke”, når livsverdens kvaliteter skal ind i institutionerne.

- Det er ikke nødvendigvis en kvalitet at et stykke legetøj eller en aktivitet er special-fremstillet til at fungere gnidningsløst i institutionelle rammer - Det kan vre nødvendigt i nogle sammenhnge, men hver ting til sin tid og der skal vre balance - der er for lidt paidia, kaos, dynamik & tumult. Det er ofte problemer, gnidningsmodstand og omveje der for alvor bringer én videre
  - Det er derfor en ekstra opgave for pdagogen & lreren at få institutionen ud i verden og verden ind institutionerne. Dèr er Verdenslegetøj et godt, alsidigt & unikt vrktøj.
 
 

afs. 19afs. 19                                                                 Kildefortegnelse

1. ”Musical Instrument of the World” - En encyclopedi fra Diagram Group, på dansk fra Chr. Erichsens Forlag 1980.

2. ”Det legede vi med...” Red. J. Sigsgaard & I. Varnild - Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busk (82).

3. ”Lydværkstedet : musik og rytme med selvskabte instrumenter” af Henning Lyhne, Ole Nordstrøm, Bror Westman ; fotos: Henning Lyhne m. fl. ; tegninger af forfatteren. - Kbh. Høst, 1979.

4. - Finn Strubsgaard - Konsulent, lydkunstner og instrumentmager, der har sit eget lille firma: LYD & LEG - Skippershovedvej 10  Glesborg 8585. tlf: 86 38 13 59 - http://www.lydleg.dk/

5.  ”Legetøjsudvikling - om legetøjets udviklingshistorie ” af Jørn Martin Steenhold, Semi-forlaget 1990.

6. ”Legetøj som klær legen - om legetøjsleg mellem børn og voksne” af Jørn Martin Steenhold, Semi-forlaget 1993.

7. ”The Big Book of Indians” af Sydney E. Fletcher, Grosset & Dunlap 1950.

8. ”De Stakkels Drenge” af prof.  Gidion Slotnik.

9. ”Det Legende Spil” af  Jørn Martin Steenholdt, Semiforlaget 1993.

10. ”Leg og Legetøj - teorier om leg, valg af legetøj ...” af Jeanne Bandet & Réjane Sarazanas, Borgen 1974.

11. "Ki Yo Wah" (93) af Kirsten & Kjeld Fredens (Dansk Sang 1993).

12. ”Fantasiens Pædagogik” af Ole Hummelgaard (udkommet 2000).

13. ”Spil & Leg fra hele Verden” oversat af Mogens Cohrt for Lademan 1976.

14. ”Afrikansk legetøj som du selv kan bygge” af  P. Høvring, T. Christensen & K. Nørgård, Folkekirkens Nødhjælp 1990.

15. Foto:  Billederne fra Afrika & studiefoto af legetøj er alle taget af Anders Shagembe Jørgensen bl.a. på studierejser i Østafrika 1987, 95 & 96. Billeder fra DK af værkstedsaktiviteter, børn & hjemmelavet legetøj er hovedsagelig taget af Bjørn Jensen, nogle få er blevet mig givet af unavngivne forældre og publikum.

16. Tegninger & grafik er - hvor intet andet er angivet - alle lavet af Anders Shagembe Jørgensen.

17. ”Alverdens ting - idebog for store og små” -  MS & Folkekirkens Nødhjælp, 1991.